Porfyrios

Porfyrios (ca. 234-ca. 304), som også ofte blot kaldes Porfyr, var en indflydelsesrig senantik nyplatonisk filosof. Navnet Porfyrios stammer fra det græske porphyrios, 'den purpurklædte', pendant til hans semitiske navn Malkos, 'konge'). Han blev født i Tyros (i nuværende Libanon), studerede i Athen og rejste i 263 til Rom, hvor han sluttede sig til kredsen om den ledende nyplatoniske filosof Plotin. Foruden sit eget omfattende bidrag til den platoniske filosofi er han kendt for at kompilere og udgive Plotins værker og for at skrive en biografi om Plotin.

Det meste af Porfyrios’ omfangsrige produktion er i dag tabt, dog er adskillige lange fragmenter bevaret hos de kristne forfattere, der kritiserede ham, heriblandt Eusebius, Jeronimus og Augustin. Enkelte værker er bevaret i mere eller mindre komplet form: det logiske værk Isagoge, en biografi om Pythagoras, ovennævnte biografi om Plotin, en allegorisk tolkning af nymfernes hule i Homer og ikke mindst værket Om afholdenhed fra besjælede væsener, der er et forsvar for vegetarianisme og en kritik af blodofringer. Ikke at spise eller ofre dyr var et centralt element i den asketiske livsførelse, der ifølge Porfyrios karakteriserer det filosofiske liv.

Porfyrios blev af samtidens kristne ofte regnet som den største kritiker af kristendommen. Han forholdt sig dog ligeledes stærkt kritisk overfor mange elementer af den traditionelle hedenske polyteisme. Han skrev også kritisk imod den yngre samtidige nyplatoniker Jamblichos og dennes teurgiske form for nyplatonisk religiøsitet. Jamblichos’ filosofiske hovedværk er endda skrevet som respons til en udfoldet skriftlig kritik, Porfyrios rettede imod ham.

Igennem middelalderen havde Porfyrios indflydelse særligt igennem værket Isagoge, der blev et standardværk i undervisning i logik. I renæssancen blev større dele af hans forfatterskab genopdaget, ikke mindst igennem Marsilio Ficinos oversættelser.