Massører behandler personer med smerter, spændinger og ømhed i muskler ved at anvende forskellige massageteknikker. Massagen kan have forskellige formål, fx mindske stress ved at få kroppen til at slappe, fremme restitution af muskel- og bindevæv hos sportsudøvere eller mindske smerter hos personer med sygdomme og skader i muskler og led.

Uddannelse til massør

Der findes en række uddannelser til massør i Danmark, eksempelvis fysiurgisk massør, sportsmassør, kropsterapeut og lignende. Kun massører med en RAB-registreret massøruddannelse (”Registreret Alternativ Behandler”) har særlige lovbestemte krav til uddannelsens indhold, certificering, og kvalitetssikring. Dette betyder blandt andet, at de er tilskudsberettigede via sundhedsforsikringer og har en beskyttet titel som RAB-registreret massør.

Arbejdsområder for massører

Massører kan eksempelvis være ansatte i sportsklubber, eller på fysioterapi- og kiropraktorklinikker. Ofte finder man også massører i turist- og wellnessbranchen, fx på hoteller, kur- og spasteder og feriecentre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig