Myg, symboliserer især lidenhed, irritation, aggressivitet og ondskab. Udtrykkene “at gøre en myg til en elefant” og “si myggen fra, men sluge kamelen” (Matt. 23, 24) bruger dens størrelse i forhold til kæmpedyr på abstrakte fænomener, fx problemer. I zarathustrismen er myg forbundet med dæmoniske magter. I den græske Ødipus-myte spiller myg også en negativ rolle. I lande med malaria er myggenet, -lys og -balsam blandt de eksotiske gener for turister, mens myg for lokalbefolkningen kan være den store dræber eller sløver. Deres summen og stikken en nat igennem kan såmænd være generende nok under andre himmelstrøg, som det så malerisk beskrives i Johannes V. Jensens myte “Myggene”, fra en nats mareridt i Sevilla, hvor digteren gebærder sig “som en bremsebidt Hest” og opfatter myggenes summen som lyden af selve tilværelsens tomme og golde kværn. I en novelle fra Naja Marie Aidts Bavian, 2006, har et “Myggestik” katastrofale følger for hovedpersonen; det vokser og vokser på hans venstre balle, indtil han ligner en bavian. En dansk børnebogsklassiker er Fl. Quist Møllers Cykelmyggen Egon, 1967.