En symmetrisk funktion er i matematik en funktion \(F(x_1,...,x_n)\) (af flere variable), som ikke ændrer værdi, når de variable ombyttes. Fx er \(F(x,y,z) = xy+yz+zx\) en symmetrisk funktion af tre variable.
Det er et hovedresultat i teorien for symmetriske polynomier \(F(x_1,...,x_n)\), at hvis \(t_1,...,t_n\) er rødderne i et polynomium \(x^n+a_1x^{n-1}+...+a_{n-1}x+ a_n\) af grad \(n\), så kan værdien \(F(t_1,...,t_n)\) udtrykkes som et polynomium i koefficienterne \(a_1,...,a_n\). Man kan altså bestemme værdien uden først at bestemme rødderne \(t_1,...,t_n\).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.