Spring til indhold

Molslinjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Molslinjen
Express 3 i juni 2018.
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheFærgefart Rediger på Wikidata
Grundlagt1963 Rediger på Wikidata
EtableringsstedEbeltoft, Danmark Rediger på Wikidata
HovedsædeAarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningDKK 2 mia. (2024) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
845 årsværk (2024) Rediger på Wikidata
EjerNordic Ferry Infrastructure Holding AS Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer17881248 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/17881248 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Molslinjen rutekort
Molslinjens tidligere katamaranfærge "Mai Mols"
Molslinjens tidligere kombifærge "Mette Mols"

56°9′42.77″N 10°13′3.147″Ø / 56.1618806°N 10.21754083°Ø / 56.1618806; 10.21754083 Molslinjen (tidligere Mols-Linien)[1] er et dansk rederiselskab, som driver kommerciel færgefart i indre danske farvande.

Færgefarten sker på Kattegat mellem Sjælland og Jylland med Aarhus-Odden ruten og Ebeltoft-Odden ruten, samt i Østersøen mellem Ystad og Rønne, Rønne og Sassnitz, Køge og Rønne under navnet Bornholmslinjen, samt Øresundslinjen (mellem Helsingør og Helsingborg), samt Langelandslinjen (Spodsbjerg-Tårs), samt Alslinjen (Als-Fyn), samt Fanølinjen der sejler mellem Esbjerg i Jylland og Nordby på Fanø.

Molslinjen overførte 1.256.278 personbiler i 2017, det højeste antal siden rederiets start i 1966. Justeret for busser og lastbiler blev der overført 1.360.991 personbilsenheder i 2017. 2017-omsætningen udgjorde 761,4 mio. kroner, og selskabets driftsresultat blev 192,4 mio. kroner.[2]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Molslinjens hurtigfærge, Express 1

Rederiet blev stiftet i 1963 som folkeaktieselskab med byrådet i Ebeltoft og de lokale sogne på Sjællands Odde som de bærende kræfter. Sejladsen begyndte den 18. maj 1966 mellem Ebeltoft og Sjællands Odde;[3] i dag besejler rederiet mest Sjællands Odde-Aarhus. I 2009 omsatte rederiet for 673,9 mio. kr. netto og beskæftigede ca. 500 ansatte.

I 1966 begyndte Mols-Linien at sejle mellem Ebeltoft og Sjællands Odde med nybygningerne "Mette Mols" og "Maren Mols". Med oliekriserne i midten og slutningen af 1970'erne var der dog ikke trafik nok til alle færgeruterne på Kattegat. Grenaa-Hundested Linien og Juelsminde-Kalundborg Linien, der i 1970 havde samlet sig i selskabet Jydsk Færgefart, begyndte i 1979 at samarbejde med Mols-Linien. Det indebar, at der kun skulle sejle ét skib mellem Grenaa og Hundested. Fra 1983 var der ikke længere adgang for passagerer mellem Juelsminde og Kalundborg, og i 1996 stoppede ruten mellem Grenaa og Hundested som følge af en konkurs i Driftselskabet Grenaa-Hundested, der var drevet af blandt andet af Grenaa og Hundested kommuner. Den rute var blevet afhændet af DIFKO i foråret 1994. Desuden sejlede kombifærgerne "Mette Mols" og "Maren Mols" på ruten Aarhus-Kalundborg. Denne rute blev dog stoppet i 2011, hvor "Maren Mols" sejlede sidste tur mellem Kalundborg og Aarhus den 14. september 2011.

I 1964 blev Mols-Linien datterselskab af DFDS, der ejede det til 1984, hvor det solgtes til rederiet J. Lauritzen. I 1988 overtog Difko rederiet, der blev udbudt i anparter, som for en stor del blev købt af de ansatte. Efter etableringen af Storebæltsforbindelsen og behovet for konsolidering omdannedes virksomheden til et aktieselskab i 1994 og blev noteret på Københavns Fondsbørs. I slutningen af 1998 indgik Mols-Linien en "våbenhvile" med konkurrenten Cat-Link, der hidtil havde besejlet Kalundborg-Aarhus med katamaranfærger. Aftalen betød, at Mols-Linien pr. 1.januar 1999 overtog Cat-Links og Scandlines' aktiviteter på Kattegat. Hidtil havde man kun besejlet ruten Sjællands Odde-Ebeltoft.

Kapitalfonden Polaris købte i 2015 knap 30% af aktierne af rederiet Clipper Group og fik tilsagn om køb af yderligere omkring 46% fra Nykredit Bank (tdl. Forstædernes Bank), Finansiel Stabilitet A/S og FS Finans III (tdl. Amagerbanken). Samtidigt fremsattes et offentligt købstilbud til de andre aktionærer. Målet for Polaris var at blive eneejer af Mols-Linien for en samlet pris i omegnen af 500 mio. kroner.[4] I efteråret 2015 overtog kapitalfonden Polaris Mols-Linien.[5] Med en ejerandel på ca. 80% efter opkøbene lod Polaris rederiselskabet afnotere på Københavns Fondsbørsen i 2016 trods mindretalsaktionærernes protest.[6] Sammen med Lind Invest sad Polaris på lige over 90% af aktierne, og de kunne ved at fusionere tvangsindløse de tilbageværende aktionærer.[7] Mols-Linien skiftede efterfølgende navn til Molslinjen. Selskabet havde tillige vundet et udbud på færgefart til Bornholm fra september 2018 mellem Køge og Rønne, og den aktivitet blev navngivet Bornholmslinjen[8]

Kattegat-overfarten brugte i mange år sangen "Kombardo" til at annoncere afgang og ankomst. I 2025 blev den afløst af en ny sang skrevet af Jacob Groth.[9]

I juli 2017 startede bus-selskabet Kombardo Expressen som et samarbejde mellem Molslinjen og Herning Turist,[10] og fra midten af 2026 udført af Vikingbus, også ejet af Polaris.[11]

I juni 2018 købte Molslinjen A/S både Clipper Groups og statens andel af selskabet Danske Færger A/S, der driver færgeruterne Fanø-Esbjerg, Ballen-Kalundborg, Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav, Rønne-Ystad og Rønne-Sassnitz, samt Rønne-Køge (indtil september, 2018).

I januar 2023 købte Molslinjen ForSea (anslået værdi 4 mia kr) der sejler på ruten Helsingør – Helsingborg med 2 elfærger og 2 dieselfærger.[12][13] Linjen skiftede navn til Öresundslinjen,[14] og her gælder kun Öresundslinjens billetter og kort, og ikke som tidligere DSB og Skånetrafikens billetter.

Bornholmslinjen

[redigér | rediger kildetekst]
Molslinjens ruter fra Bornholm siden 1. september 2018.

Molslinjen overtog 1. september 2018 færgetrafikken fra Ystad og Køge til Rønne på Bornholm under rutenavnet Bornholmslinjen. Det var første gang i 150 år at andre end BornholmerFærgen (Danske Færger A/S) skulle stå for færgebetjeningen af Bornholm.

Efter to politiske aftaler af 11. december 2014 og 26. maj 2015 blev en kontrakt sendt i offentligt udbud. Molslinjen vandt udbuddet med en lovet billetprisreduktion på 51,15% og kunne 21. juni 2016 underskrive en tiårig kontrakt med Transportministeriet gældende fra 1. september 2018. Ministeriet har mulighed for at forlænge kontrakten i op til to år og betaler Molslinjen ca. 306 mio. kr. årligt for besejlingen af ruten Rønne–Ystad med hurtigfærger og Rønne–Køge med et RoRo-skib. Danske Færger klagede til Klagenævnet for Udbud over kontraktens indgåelse, da det bornholmske rederi mente, at “Transportministeriet ikke var berettiget til at tildele kontrakten om færgebetjening af Bornholm til Molslinjen.”[15] På et møde 23. juni 2017 afgjorde nævnets to formænd og to sagkyndige, at Danske Færgers klage ikke tages til følge.[16]

Efter en indre ombygning og ydre “Bornholmslinjen” bemaling af rederiets to ældste katamaranfærger, Express 1 og Max Mols, blev de flyttet fra Kattegat-ruterne til Rønne, så de nu betjener ruten til Ystad. I kontrakten er der krav om, at der kan sejles 9.000 passagerer og 2.200 personbiler i hver retning på de travleste rejsedage. Express 1 blev den faste færge på ruten, mens Max Mols kun vil sejle på ruten fra sommersæsonens start i april 2019.[17]

Til ruten mellem Rønne Havn og Køge Havn fik Molslinjen for 68 mio. euro nybygget M/F Hammershus, der havde den forpligtede kapacitet på 1.500 vognbanemeter i døgnet i hver retning.[18] Hammershus skal også sejle hele året på ruten fra Rønne til Sassnitz, men det er ikke en del af kontrakten med Transportministeriet.[19] Som reserve- og suppleringfærge skal M/F Povl Anker fra 1978 benyttes, og den fortsætter dermed i tjeneste fra Bornholm, efter at Molslinjen købte skibet af Danske Færger i 2016 og udchartrede det til 31. august 2018.[20]

Ruten havde i 2022 flere biler, lastbiler og passagerer end før. En ny hurtigfærge Express 5[21][22] kom i drift i 2023. I hver af 2024 og 2025 havde linjen over 2 mio passagerer, over en halv mio biler, og næsten 50.000 lastbiler.[23]

Skibsflåde

[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende flåde

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Type Bygget Hjemmehavn I tjeneste Tonnage Motor Fart Kapacitet Rute
Express 4Austal109 katamaran2018 Aarhus201911.3454 diesel, 36 MW40 knob
67 km/t		1156 passagerer
425 personbiler		 Aarhus-Sjællands Odde
Express 3InCat112 katamaran2017 Aarhus201710.8424 diesel, 36 MW36 knob
67 km/t		1000 passagerer
417 personbiler		 Aarhus-Sjællands Odde
Express 2InCat112 katamaran2013 Aarhus201310.5034 diesel, 36 MW36 knob
67 km/t		1000 passagerer
417 personbiler		 Aarhus-Sjællands Odde
Express 1InCat112 katamaran2009 Aarhus201210.5034 diesel36 knob
67 km/t		1200 passagerer
417 personbiler		 Rønne-Ystad
HSC Max MolsInCat91 katamaran1998 Aarhus19995.6174 diesel38 knob
70 km/t		780 passagerer
220 personbiler		 Aarhus-Sjællands Odde

Ebeltoft-Sjællands Odde

Rønne-Ystad

Express 5[24] Katamaran 2022 Rønne 2023 13.488 4 diesel+vandjet, 39 MW 37 knob 1610 passagerer

451 personbiler

 Rønne-Ystad
M/F Hammershus RoRo-skib2018 Rønne201818.5542 diesel20 knob
40 km/t		720 passagerer
Rønne-Køge

Rønne-Sassnitz

M/F Povl AnkerBilfærge1978 Rønne201812.3584 diesel20 knob
40 km/t		1500 passagerer
300 personbiler		 Rønne-Køge

Rønne-Ystad

Rønne-Sassnitz

Aurora og Tycho Brahe Bilfærger 1991 1992 10.900 4 MWh batteri siden 2018[25][26] 14 knob 1250 passagerer, 240 personbiler Helsingør-Helsingborg
M/F Fynshav Bilfærge 1998 Fynshav 2018 3.380 2 diesel 15 knob

28 km/t

 450 passagerer

96 personbiler

 Fynshav-Bøjden
E/F Nerthus Bilfærge 2023 2025 5.540 2,8 MW elmotor, 3,1 MWh batteri, 2,2 MW diesel-backup 600 passagerer, 188 personbiler Fynshav-Bøjden[27][28]
M/F Langeland Bilfærge 2012 Spodsbjerg 2018 4.400 5 diesel 16 knob

30 km/t

 600 passagerer

120 personbiler

 Spodsbjerg- Tårs
M/F Lolland Bilfærge 2012 Tårs 2018 4.400 5 diesel 16 knob

30 km/t

 600 passagerer

120 personbiler

 Spodsbjerg-Tårs
M/F Samsø Bilfærge 2018 Ballen 2019 4.630 4 diesel 16 knob

30 km/t

 600 passagerer

122 personbiler

 Ballen-Kalundborg
E/F Tyrfing Bilfærge 2024 2026 5.540 2,8 MW elmotor, 3,1 MWh batteri, 2,2 MW diesel-backup 600 passagerer, 188 personbiler Ballen-Kalundborg[29][30]
M/F Fenja Bilfærge 1998 Esbjerg 2018 750 2 diesel 12 knob

22 km/t

 396 passagerer

35 personbiler

 Esbjerg- Nordby
M/F Menja Bilfærge 1998 Esbjerg 2018 750 2 diesel 12 knob

22 km/t

 396 passagerer

35 personbiler

 Esbjerg-Nordby
E/F Grotte[31] Bilfærge 2020 Esbjerg 2021 93 Elektriske Hovedmotorer 2 x 375 kW 11,5 knob 396 passagerer

35 personbiler

 Esbjerg-Nordby

Kommende skibe

[redigér | rediger kildetekst]

Molslinjen bestilte i 2025 tre el-katamaranfærger (50 MW og 15.775 bruttoregisterton hver) i Australien[32][33] til drift af Aarhus ― Sjællands Odde ruten, den første færge fra 2028. Planen er 500 biler på 2 gennemkørende dæk, 45 MWh batteri, og et elforbrug på 25 MWh per tur med op til 40 knob. Dertil skal bygges halvtimes-opladning med 55 MW infrastruktur med 118 MWh kajbatteri i hver havn.[34] Samlet pris 3,5 milliarder kroner,[35][36][37] hvoraf Staten støtter med 180 mio kr.[38] 1 år efter bestilling var det første skrog klar til udrustning.[39]

Tidligere flåde

[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere flåde af færger hos Mols-Linien har bestået af almindelig konventionelle færger bygget i stål, samt de to aluminiumsbyggede katamaranfærger "Mai Mols" og "Mie Mols". Alle tidligere færger har haft et navn, der er startet med M og sluttet med Mols.

  • M/F Mette Mols (1966)
  • M/F Maren Mols (1966)
  • M/F Mikkel Mols (1969)
  • M/F Morten Mols (1969)
  • M/F Mette Mols (1975)
  • M/F Maren Mols (1975)
  • M/F Mads Mols (1972)
  • M/F Mie Mols (1971)
  • M/F Maren Mols (1996)
  • M/F Mette Mols (1996)
  • HSC Mai Mols (1996)
  • HSC Mie Mols (1996)
  • HSC Mads Mols (1998)
  • M/B Sønderho (1962)
  • M/F Frigg Sydfyen 1984-2026[40]

Overførselstal

[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 overførte Mols-Linien 757.823 personbiler og 251.714 lastbilenheder (125.857 lastbiler, idet én lastbil tælles som to enheder).

I 2013 overførte Mols-Linien 938.465 personbiler og 2.463.081 passagerer på ruterne mellem Ebeltoft-Odden og Aarhus-Odden.

I 2017 overførte Mols-Linien 1.360.991 personbilsenheder på ruterne mellem Ebeltoft-Odden og Aarhus-Odden (Kattegat).

I 2019 overførte Molslinjen 3,49 mio passagerer på Kattegat, det højeste nogensinde. I 2025 var det 3,3 mio passagerer og 1,36 mio biler, og 29% af bilerne var elbiler.[41] Lynladestationer med 16 stik bygges i hver havn i Aarhus og Odden.[42]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Nystrup, Morten (6. marts 2017). "Mols-Linien skifter navn". Jyllands-Posten. Hentet 6. marts 2017.
  2. ↑ Molslinjen A/S Årsrapport 2017 Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine. Molslinjen, hentet 25-06-2018.
  3. ↑ "Mette Mols". Molslinjen. 18. maj 2026. I dag er det 60 år siden, Mette Mols – vores første MOLSLINJEN-færge – sejlede sin allerførste tur mellem Ebeltoft og Sjællands Odde den 18. maj 1966. 🛳️🎉 På billederne kan man mærke stemningen og se tilbage på den historiske dag: 🎶 Musik og fest i Ebeltoft Færgehavn før indvielsessejladsen ✂️ Borgmester Viggo Jensen, der klipper snoren over ⚓ Ankomsten til Odden Havn 🚗 Den allerførste bil, der kører i land – med Meta Hansen ombord, som var gudmor for færgen ☕ Samt et billede af den hyggelige panoramasalon og café
  4. ↑ Kapitalfond vil købe Mols-Linien. Berlingske Business, 03-07-2015, hentet 25-06-2018.
  5. ↑ Polaris ejer 78,9 procent af Mols-Linien 22. september 2015 maritimedanmark.dk
  6. ↑ Mols-Linien bliver afnoteret fra børsen Arkiveret 26. juni 2018 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen, 15-08-2016, hentet 25-06-2018.
  7. ↑ Mols-Linien får nye ejere Arkiveret 26. juni 2018 hos Wayback Machine. TV 2/Bornholm, 04-09-2016, hentet 25-06-2018.
  8. ↑ Mols-Linien changes name to Molslinjen. Polaris Equity, hentet 25-06-2018
  9. ↑ Gørtz, Teis Jeppe (2. juni 2025). "Komponisten bag ny Kombardo-sang: 'Jeg var nødt til at smide ærefrygten'". DR.
  10. ↑ Kristensen, Mick (5. juli 2017). "Buskrig optrappes: Molslinjen åbner hurtig og billig busrute mellem Aarhus og København". Finans.
  11. ↑ "Færgerederi har sagt kom bare du til ny busoperatør". kollektivtrafik.dk. 1. juni 2026.
  12. ↑ Ritzau/SLH (28. januar 2023). "Molslinjens Forsea-handel er nu kommet helt over målstregen". Søfart.
  13. ↑ "Molslinjens køb af Forsea er gennemført". shippingwatch.dk. 27. januar 2023.
  14. ↑ Forsea skifter navn til Öresundslinjen efter ejerskifte oresundsinstituttet.dk 22. september 2023, hentet 19.november 2023
  15. ↑ Andersen, Martin (10. maj 2017). "1 år siden nederlag: Færgen klager stadig". TV 2/Bornholm. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
  16. ↑ "Kendelse" (PDF). Klagenævnet for Udbud. 7. august 2017. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
  17. ↑ Kaas, Tommy (8. august 2018). "Max skal tilbage til Kattegat: Det er ikke en reservefærge for Bornholm". Bornholms Tidende. Arkiveret fra originalen 26. august 2018. Hentet 26. august 2018.
  18. ↑ "Færgebetjeningen af Bornholm fra den 1. september 2018". Transportministeriet. 31. marts 2017. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
  19. ↑ Langemark, Dorte Holden (10. juli 2017). "Molslinjen åbner helårs-rute til Tyskland". DR Bornholm. Hentet 23. august 2018.
  20. ↑ Kaas, Tommy (6. juli 2016). "Mols-Linien har købt Povl Anker". Bornholms Tidende. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.
  21. ↑ Koefoed-Hansen, Michael (14. januar 2023). "Nye rekorder for færgetrafikken til Bornholm i 2022". Færgenyt.
  22. ↑ "Express 5". BORNHOLMSLINJEN. Arkiveret fra originalen 13. juli 2025. Hentet 22. juli 2025.
  23. ↑ "Bornholmslinjen sætter ny passagerrekord". www.maritimedanmark.dk. 7. januar 2026.
  24. ↑ "High-speed ferry Express 5". Wärtsilä.
  25. ↑ "Tycho Brahe , IMO 9007116". www.faergelejet.dk.
  26. ↑ "Aurora af Helsingborg (1992-), IMO 9007128". www.faergelejet.dk.
  27. ↑ "Nerthus , IMO 9994357". www.faergelejet.dk.
  28. ↑ "Helt ny færge sejler med forsinkelse". TV2 Østjylland. 10. juli 2025.
  29. ↑ "Efter aflysning sejler ny elfærge mod Kalundborg". TV2 Øst. 16. januar 2026.
  30. ↑ "Tyrfing , IMO 9994369". www.faergelejet.dk.
  31. ↑ "OSK Design - Case - Ro-Pax Electrical". www.oskdesign.com (engelsk).
  32. ↑ "Molslinjens elfærger gør Australien til verdens største bygger af batteridrevne skibe" (PDF). 17. marts 2026.
  33. ↑ "Dansk efterspørgsel driver australsk elfærge-byggeri". ltl.dk. 20. marts 2026.
  34. ↑ "Molslinjen vælger leverandør til havnebatterier". www.maritimedanmark.dk. 26. juni 2026.
  35. ↑ "Molslinjen kontraherer eldrevne hurtigfærger". www.maritimedanmark.dk. 22. juli 2025.
  36. ↑ "Lynhurtige færger sejler snart på elektricitet". Green Power Denmark. 19. marts 2026.
  37. ↑ "Så vilde bliver Molslinjens elektriske mega-katamaraner | Molslinjen A/S". via.ritzau.dk. 29. august 2025.
  38. ↑ "Molslinjen får 180 millioner støttekroner til el-hurtigfærger". www.maritimedanmark.dk. 26. november 2025.
  39. ↑ "Produktion af el-hurtigfærge skrider frem". www.maritimedanmark.dk. 7. juli 2026.
  40. ↑ "Frigg Sydfyen sejler mod ophugning i Grenaa". www.maritimedanmark.dk. 11. september 2026.
  41. ↑ "Molslinjen sætter ny rekord". www.maritimedanmark.dk. 9. januar 2026.
  42. ↑ "Flere elbiler på færgerne over Kattegat". TV2 Øst. 6. marts 2026.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Molslinjen&oldid=12353034"