Spring til indhold

Skivekredsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skive
Opstillingskreds
for Folketinget
Skive indenfor Vestjylland
Vestjylland storkreds i Danmark
KommunerSkive
ValgkredsVestjylland
Vælgere33.839 (2026)[1]
Nuværende opstillingskreds
Skabt1849

Skivekredsen er en tidligere valgkreds, der i 1920 blev en opstillingskreds i Viborg Amtskreds. Fra 2007 er kredsen en opstillingskreds i Vestjyllands Storkreds. Med undtagelse af afstemningsområderne i den nedlagte Fjends Kommune, der nu er en del af Viborg Vestkredsen, så er resten af Skivekredsen intakt og i arealmæssig forstand identisk med den nye Skive Kommune efter Strukturreformen i 2007.

Afstemningssteder i 2005

[redigér | rediger kildetekst]

Den 8. februar 2005 var der 42.004 stemmeberettigede vælgere i kredsen.

Til og med Folketingsvalget 2022 rummede kredsen flg. kommuner og valgsteder::

  1. Fjends Kommune (dog kun til og med valget i 2005)
    1. Mønsted
    2. Stoholm
    3. Vridsted
  1. Sallingsund Kommune
    1. Durup
    2. Glyngøre
    3. Hjerk-Harre
    4. Roslev
  2. Skive Kommune
    1. Aakjærhallen
    2. Brårup Skole
    3. Hem Skole
    4. Højslev Skole
    5. Rønbjerghallen
    6. Skivehus Skole
    7. Ørslevkloster Skole
  3. Spøttrup Kommune
    1. Balling – Volling
    2. Brøndum – Hvidbjerg
    3. Håsum – Ramsing
    4. Krejbjerg
    5. Lem – Vejby
    6. Lihme
    7. Oddense – Otting
    8. Rødding
  4. Sundsøre Kommune
    1. Breum
    2. Fur
    3. Jebjerg-Lyby
    4. Selde
    5. Thise
    6. Thorum

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Generelt

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1848 var kredsen en blandet land- og bykreds. I begyndelsen var bønderne den største vælgergruppe. Frem til 1920 bevarede landmændene deres position som tungen på vægtskålen. De konservative bypartier og senere Socialdemokaterne lærte hurtigt, at hvis de skulle have en chance i kredsen, så skulle de opstille en landmand. De var sikre på at få stemmer i Skive by, mens der skulle kæmpes om landboernes stemmer. Netop kampen om landboernes stemmer gjorde, at valgkredsen i perioder blev betegnet som en udpræget kampkreds mærkværdig som få.

Efter deres nederlag ved valgene i 1848-1850 opstillede de konservative partier helst lokale gårdejere, eventuelt lokale proprietærer eller godsejere. De kunne også opstille konservative gårdejere eller godsejere udefra. I 1906 og 1909 opstillede Højre en landsbylærer, der boede nogenlunde midt i kredsen.

Fra 1898 og frem til 1918 opstillede Socialdemokraterne journalister eller husmænd, mens Venstre og de radikale fra 1848 til 1920 kun fik valgt lokale gårdejere eller husmænd.

I forhold til andre dele af Jylland, så har Skive-egnen ry for at være en radikal højborg. Traditionelt har de radikale stået stærk i Skivekredsen, i den tidligere Vinderup Kreds og i den vestlige del af Viborgkredsen. De bedste radikale valg fandt sted i de 117 år mellem 1902 og 2019

I 1800-tallet repræsenterede Bertel Nørgaard og Christian Jensen udprægede demokratiske synspunkter. I begyndelsen af 1900-tallet arbejdede Carl Hansen og Hans Nielsen for demokratiske reformer. I 1900-tallet er der ofte blevet valgt radikale i de tre kredse omkring Skive. Indtil 2025 var den lokale avis Skive Folkeblad Jyllands eneste tilbageværende radikale dagblad.

Stændertiden

[redigér | rediger kildetekst]

Skivekredsen, der var det 18. valgdistrikt i Jylland, blev oprettet i 1834 i forbindelse med valget til Den nørrejyske Stænderforsamling, der skulle mødes i Viborg.

Valgret havde selvejerbønder, der ejede mindst 4 tønder hartkorn og fæstebønder, der drev mindst 5 tønder hartkorn. Til valgbarhed krævedes der dobbelt på meget jord.

Kredsen havde 2 afstemningssteder:

Ved det første valg blev gårdejer og møller Søren Revsgaard fra Vium Mølle i Hjerk Sogn valgt som valgdistriktets repræsentant. Ved de efterfølgende valg blev selvejerbonde Peder Lydersen fra Hvidbjerg Sogn valgt som egnens stænderdeputerede.

Nabokredsene

[redigér | rediger kildetekst]

17. og 18. valgdistrikt var geografisk flettet ind i hinanden. 18. distrikt havde 2 afstemningssteder, mens 17. distrikt havde 3 afstemningssteder, nemlig:

Valgte i 17. valgdistrikt

Sædegårdsejerne

[redigér | rediger kildetekst]

Godsejerne fra Salling stemte sammen med andre godsejere syd for Limfjorden (Viborg, Ringkøbing og Ribe amter).

Standsvalgte sædegårdsbesiddere fra Viborg Amt og den senere Vinderup kreds:

Købstæderne

[redigér | rediger kildetekst]

Borgerne i Skive hørte til det 8. købstadsdistrikt, som foruden Skive også omfattede Thisted, Nykøbing Mors og Nibe købstæder. (Dengang var Løgstør ikke en købstad).

Mandatet tilfaldt skiftevis Thisted og Nykøbing. Trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke for Skive at få mandatet. I 1841 blev tobaksfabrikant Thomas Funder valgt som deputeret for Jyllands 2. købstadsdistrikt (Aarhus og Skanderborg). Han blev genvalgt for perioden 1844 - 1848. I 1840 købte Funder hovedgården Astrup i Salling.

Gejstligheden

[redigér | rediger kildetekst]

Repræsentanterne for præster, provster og biskopper blev udnævnt af Kongen (i praksis af regeringen).

Den nørrejyske præstestand havde to medlemmer i stænderforsamlingen. Den ene var en biskop, mens den anden var en stiftsprovst, en amtsprovst eller en seminarieforstander.

Biskopper
[redigér | rediger kildetekst]

Kredsens knapt 40 sogne i Salling hører til Viborg Stift.

Indtil 1922 hørte Ginding og Hjerm til Ribe Stift. Dvs., at kredsens sogne mellem Skive og Struer: (Estvad-Rønbjerg, Ejsing, Sahl, Hjerm, Gimsing og Vejrum) hørte under biskoppen over Ribe Stift.

I 1836-1840 var det biskoppen i Viborg, der var medlem af stænderforsamlingen. I 1842-1848 var der biskoppen i Ribe, der var stænderdeputeret.

Nicolaj Esmark Øllgaard (1775–1863), der var biskop over Viborg Stift i 1830–1854, deltog i stænderforsamlingens møder i 1836, 1838 og 1840. I 1832 havde Nicolaj Øllgaard været én af de syv jyske oplyste mænd, der – sammen med 28 oplyste mænd fra Øerne – udarbejdede den endelige anordning om stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg.

Tage Müller (1780–1849), der var biskop over Ribe Stift i 1833–1849, deltog i stænderforsamlingens møder i 1842, 1844, 1846 og 1848. Tage Müller blev kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.

Præster og provster
[redigér | rediger kildetekst]

Amtsprovst Henrik Christopher Schmidt (1774–1848), der deltog i stænderforsamlingens møder i 1836, var præst i Vær–Nebel fra 1800, amtsprovst i Skanderborg Amt fra 1812 (oprindeligt kun provst i Voer, Nim og Hads herreder), pensioneret i 1842.

Stiftsprovst Peter Tetens Hald (1802–1864), deltog i stænderforsamlingens møder i 1838 og 1840. Her optrådte han som liberal, og derfor blev han aldrig biskop.

P.T. Hald var søn af Søren Hald (1765-1809), præst i Oddense-Otting. I 1833 blev P.T. Hald kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg. Fra 1837 var han sognepræst ved domkirken og stiftsprovst for Aalborg Stift.

Stiftsprovst Laurids Schjødte (1792–1843), deltog i stænderforsamlingens møder i 1842. Han blev sognepræst for Viborg Domkirke samt for Asmild og Tapdrup Kirker i 1827. Året efter blev han tillige stiftsprovst over Viborg Stift. Da sognene i Salling hører til Viborg Stift, var Laurids Schjødte også stiftsprovst over Salling.

Amtsprovst Jens Møller, deltog i stænderforsamlingens møder i 1844 og 1846. Møller blev 1813 kapellan hos amtsprovsten for Hindborg m.fl., amtprovst A.P. Bregendahl var også præst i Skive-Resen, Møller blev i 1821 sognepræst for Grinderslev og Grønning i Viborg Stift, hvortil 1824 Tise Sogn lagdes, i 1834 blev han tillige provst for Salling og Fjends Herreder. Han var medlem af Viborg amtsråd i 1842–1854.

Præst og seminarieforstander Frederik Nielsen deltog i den sidste nørrejyske stænderforsamling i 1848. Nielsen valgtes som landstingsmand for Maribo Amt i 1859, og han mødte i de 3 følgende rigsdagssamlinger. Nielsen var sognepræst i Jebjerg-Lyby 1836–1843. I 1843–1856 var han forstander for Lyngby Seminarium i Djursland og tillige sognepræst for Lyngby-Albøge.

Vagtskifte i marts 1848

[redigér | rediger kildetekst]

De to præster (biskop Tage Müller og forstander Frederik Nielsen) var de eneste med lokal tilknytning, der politisk overlevede marts 1848. T. Müller blev kongevalgt medlem af den grundlovgivede rigsforsamling efteråret 1848, og F. Nielsen blev senere valgt til landstinget for Maribo amt.

De stænderdeputerede bønder (P. Lydersen og S. Revsgaard) søgte ikke valg efter 1848, selv om især Peder Lydersen fortsat spillede en rolle i kulisserne.

Den grundlovgivende Forsamling

[redigér | rediger kildetekst]

Ved valget til Den grundlovgivende Forsamling i 1848 blev valgretten kraftigt udvidet, og det blev bestemt, at de fire stænder (godsejere, præster, købstadsborgere og bønder) skulle stemme sammen.

Nu var det ikke standen, men kun bopælen, der bestemte, hvem man skulle stemme sammen med. Dette betød, at borgerne fra Skive By samt egnens godsejere og præster for første gang kom i valgkreds med Sallings bønder.

Sognene ved Vinderup og Struer blev afgivet til Holstebrokredsen, og de fleste landssogne i Hindborg Herred blev afgivet til Viborgkredsen. Til gengæld blev Skive by nu en del af kredsen.

Ved valget opstillede fremstående borgere fra Skive rektor Olsen fra Viborg, som de regnede med at få valgt. Der var to outsidere. Den ene var stiftsamtmanden over Viborg amt. Den anden var gårdejer Bertel Nørgaard fra Krejbjerg.

Ved valget brugte bønderne overraskende deres flertal og valgte Bertel Nørgaard. I 1849-1850 vakte genvalget af en bonde voldsom vrede i Skive by.

1849-1894

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1849 til 1970 var Skivekredsen Viborg Amts første Kreds. Fra 1850 til 1920 skulle de andre folketingsmedlemmer derfor tiltale kredsens repræsentant som Det ærede Medlem fra Viborg Amts første Kreds

Ved vedtagelsen af valgloven i 1849 fik Bertel Nørgaard ført Hindborg Herred tilbage til Skivekredsen. Indtil 1894 består kredsen af de fire herreder i Salling samt Skive by.

Fra 1850 var Bertel Nørgaard egnens ledende politiker. Han var bondeven og højskolemand, men stod i modsætning til grundtvigianerne. Nationalliberale politikere som Johan Grundtvig betragtede Sylvester Jørgensen fra Ringkøbingkredsen og Bertel Nørgaard fra Krejbjerg som de to mest yderligtgående bondevenner.

Bertel Nørgaard oprettede Krejbjerg højere Bondeskole, der senere blev til Oddense Landbrugsskole. Nørgaard fik en bevilling til sin højskole sat på finansloven, og grundlagde dermed den tradition, at Folketinget lovgiver om folkehøjskoler og landbrugsskoler.

Efter 1864 vandt Mellempartiet indpas i kredsen. Kredsens to ledende politikere (Christian Jensen og Søren Lybye) tilsluttede sig begge dette parti, og de var begge gårdejere. Kredsens tredje politiker (Brinck-Seidelin) tilsluttede oprindeligt også Mellempartiet, men blev senere højremand.

Efter 1870 tilsluttede Chr. Jensen sig Det forenede Venstre, mens Søren Lybye bevægede sig i retning af Højre. Søren Lybye fik næsten alle stemmer fra Skive by samt et mindretal af bøndernes stemmer. Flertallet af bønderne stemte på Chr. Jensen.

Højre svandt efterhånden ind. Omkring 1882 blev kredsen regnet for en sikker kreds for den radikale fløj af Venstre. Efter Chr. Jensens død i 1883 fik den moderate leder Holstein-Ledreborg opstillet gårdejer, senere kreditforeningsdirektør, Jens Peter Dalsgaard fra Harre.

J.P. Dalsgaard var ganske vist radikal, men Holstein-Ledreborg vurderede, at Dalsgaard kunne bevæges i moderat retning. Sådan kom det også til at gå. Frem til 1890 stod J.P. Dalsgaard i den radikalt prægede bergske gruppe af Venstre. Derefter tilhørte han den moderate del af Venstre.

J.P. Dalsgaard var kredsens folketingsmand 1883-1902. Derefter var han landstingsmand fra 1902 til sin død i 1923.

1895-1920

[redigér | rediger kildetekst]

I 1895 blev der oprettet 12 nye valgkredse. Skivekredsen måtte afgive Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing kommuner i Rødding Herred til den nyoprettede Vinderupkredsen i Ringkøbing Amt.

Da J.P. Dalsgaard blev valgt til Landstinget i 1902, skulle efterfølgeren vælges ved et suppleringsvalg. Valgkampen blev bitter. Den moderate fløj af Venstre opstillede gårdejer A. K. Slot, der tidligere havde været folketingsmand for Kjellerupkredsen. Den radikale fløj opstillede husmand, Carl Hansen. Den sidstnævnte vandt valget med få stemmers flertal. I Folketinget tilsluttede Carl Hansen sig Venstrereformpartiet.

Den bitterhed mellem moderate og radikale, som valget i 1902 havde skabt, prægede Skivekredsen i flere generationer.

Efter Albertis fald i 1908 splittedes Reformpartiet i flere stridende fraktioner. Samtidigt måtte resterne af partiet acceptere den moderate Niels Neergaard som konseilspræsident i en koalitionsregering mellem Reformpartiet og De Moderate.

I begyndelsen af 1909 rettede landstingsmand J.P. Dalsgaard på vegne af De Moderate et angreb på Carl Hansen. For at undgå en krise mellem regeringspartierne meldte Hansen sig ud af Reformpartiet. Senere på året forlod han Folketinget for at koncentrere sig om opgaven som redaktør af Skive Folkeblad.

Alberti-skandalen udløste en hidtil ukendt lede ved landspolitik og uvilje med de politiske partier. Ved valgene i 1909, 1910 og 1913 blev der derfor valgt nogle løsgængere (partiløse) i Viborg Amt. Fra 1909 til 1920 var Skivekredsen repræsenteret af Salling Landboforenings tidligere formand, gårdejer Hans Nielsen. Han var valgt på Skive Programmet, der var udarbejdet af den lokale uafhængige Venstreforeningen af 1908.

I Folketinget valgte løsgængerne fra Viborg Amt at gå i valgforbund med Det radikale Venstre. Hans Nielsen havde egentligt ønsket at blive medlem af Reformpartiets folketingsgruppe, men da partiets leder I.C. Christensen ikke kunne acceptere det antimilitaristiske "Skive Program", var denne mulighed udelukket.

Valgalliancer

[redigér | rediger kildetekst]

Før 1918 havde man valg i enkeltmandskredse, og der var ingen tillægsmandater. Derfor var alle stemmer på de tabende kandidater spildte. For at undgå stemmespild aftalte partierne ofte landsdækkende valgalliancer. Dette betød, at de delte kredsene imellem sig.

I 1898 og 1901 var der en landsdækkende alliance mellem Venstrereformpartiet og Socialdemokratiet. Aftalen betød, at Socialdemokraterne stillede op i Skive, mens Reformpartiet stillede op i nabokredsene. I 1903 var der ingen alliance mellem reformfolk og socialdemokrater. Dette betød, at Højre (især i København) gik frem på bekostning af Reformpartiet.

Ved valgene i 1906-1918 var Socialdemokraterne i landsalliance med De Radikale. Lokalt betød aftalen, at Socialdemokraterne stadig skulle stille op i Skive. Alliancen betød, at det radikale landsforbund støttede folketingsmand Hans Nielsens socialdemokratiske modkandidater, samtidig med, at Hans Nielsen var medlem af den radikale valggruppe i Folketinget.

Fra 1892 og frem var en uformel landsalliance mellem Højre og De Moderate. Det var i kraft af denne alliance, at Alberti væltede Hørup i Køge i 1892. Lokalt blev denne alliance fulgt, dog kunne man ikke enes om en fælles kandidat i 1906. Ved valgene i 1909, 1910 og 1913 var alliancen genoprettet. Alliancen var særlig intens ved valget i 1910.

1920-1970

[redigér | rediger kildetekst]

I 1920 blev Skivekredsen en del af den nye store valgkreds: Viborg Amtskreds. Den lokale kreds fortsatte dog som en opstillingskreds. Hans Nielsen ønskede ikke at opstille i den nye amtskreds, og Venstreforeningen opstillede Radikal Ungdoms tidligere formand Bertel Dahlgaard som kandidat. Senere indmeldte "Venstreforeningen af 1908" sig i "Det radikale Venstre".

Bertel Dahlgaard var folketingsmand for Skivekredsen i 40 år (1920-1960). Desuden var han minister to gange (1929-1940 og 1957-1961).

Indførelsen af tillægsmandater i 1918 gav opstillingskredsene mulighed for at få valgt flere folketingsmedlemmer samtidigt. I Skivekredsen blev Socialdemokratiet det største parti i 1939. Fra 1930'erne og til og med valget i 1984 var kredsen repræsenteret både af en socialdemokrat og en radikal. Fra 1973 har andre partier også fået valgt repræsentanter i kredsen.

1971-2006

[redigér | rediger kildetekst]

I 1971 blev Thistedkredsen fra den tidligere Thisted Amtskreds til Viborg Amts 1. opstillingskreds, mens Morsøkredsen også fra det tidligere Thisted Amt blev til Viborg Amts 2. opstillingskreds. Skivekredsen var amtets 3. opstillingskreds i 1971-2006.

Efter Kommunalreformen i 1970 blev Vinderupkredsen delt mellem Holstebrokredsen og Skivekredsen. Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing sogne blev en del af Spøttrup Kommune og kom dermed "hjem til Skivekredsen" efter 75 år under Vinderupkredsen. Desuden måtte denne kreds afgive den tidligere Estvad-Rønbjerg kommune til den nye Skive Kommune.

Viborgkredsen blev rykket mod øst og måtte afgive det meste af Fjends Herred til Skivekredsen. Nordfjends blev en del af Skive Kommune, mens Midt- og Vestfjends dannede den nye Fjends Kommune, der også blev en del af Skivekredsen.

Socialdemokraterne bevarede deres mandat indtil Pernille Blach Hansen trådte ud af Folketinget den 1. marts 2007. De radikale fik ingen valgte i 1987-2001, men genvandt mandatet i 2005.

Mellem 1902 og 2005 har (den moderate fløj af) Venstre haft to folketingsmænd valgte i kredsen. Det var den senere borgmester i Spøttrup Kommune, proprietær Aksel Pedersen, der sad i Folketinget 1973-1978. Pedersen var opstillet i Skive i 1971 og i Morsøkredsen fra 1973. Den anden var tidligere fiskeskipper Svend Heiselberg, der var folketingsmedlem for Venstre 1979-2005. Heiselberg bor i Thistedkredsen, men var opstillet i Skivekredsen.

Andre partier har været repræsenteret i kortere perioder. Det var Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne.

Repræsentanterne for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har været opstillet i andre kredse i Viborg Amt. Der eksempler på, at kandidater (opstillet i Skivekredsen) fra disse partier har været indkaldte som stedfortrædere i Folketinget.

I juli 2007 var Skivekredsens folketingsmedlemmer:

(Indtil marts 2007 var Pernille Blach Hansen (A) valgt på et kredsmandat.)

Fra 2007

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. januar 2007 blev den hidtidige Fjends kommune en del Viborg Kommune, og området blev samtidigt overført fra Skivekredsen til Viborg Vestkredsen.

Skivekredsen består herefter af Nordfjends og Estvad-Rønbjerg samt af de områder (Salling med Skive by), der hørte til kredsen i 1849-1894.

Skivekredsen hører fra 2007 under Vestjyllands Storkreds. Struerkredsen er storkredsens Første opstillingskreds, mens Skivekredsen er Anden opstillingskreds.

Valgte repræsentanter

[redigér | rediger kildetekst]

Egnens landstingsmænd

[redigér | rediger kildetekst]

Valgkredsene ved valg til Landstinget havde omtrent samme størrelse som nutiden storkredse ved valg til Folketinget. Kredsene omfattede flere amter eller dele af flere amter og var altså meget større end datidens små folketingsvalgkredse. Det meste af tiden var den enkelte folketingskreds uden direkte repræsentation i Landstinget. Til gengæld kunne en folketingskreds godt have flere repræsentanter i Landstinget i kortere perioder. Valgene til Landstinget var indirekte. Medlemmerne af Tinget blev udpeget at valgmændene, der mødtes på kredsens valgsted.

Fra 1949 til 1915 bestod den 8. landstingskreds af Thisted Amt samt den vestlige del af Viborg amt (Salling og Fjends) og den nordlige del af Ringkøbing amt. Kredsens valgsted var Skive. I 1849 var der 115 valgmænd i kredsen. I 1915 var deres tal steget til 227.

Indtil 1915 blev der valgt én valgmand i hver landkommune og flere valgmænd i hver købstadskommune. I 1918 blev valgmændene valgte i folketingskredsene.

I 1918 havde Skivekredsen 27 valgmænd, der fordelte sig således:

  • Radikale Venstre: 14 valgmænd (2.229 stemmer).
  • Socialdemokratiet: 5 valgmænd (754 stemmer).
  • Venstre: 4 valgmænd (711 stemmer).
  • Konservative Folkeparti: 4 valgmænd (702 stemmer).

Fra 1918 til 1953 bestod den 6. landstingskreds af Hjørring, Aalborg, Thisted, Viborg og Randers amter. Kredsens valgsted var i Aalborg. Antallet af valgmænd var 639 i 1918. I 1947 var der 794 valgmænd.

Landstingsmænd:

Folketingsmedlemmer 1957-2001

[redigér | rediger kildetekst]

Valgstatistik 1834-1918

[redigér | rediger kildetekst]
  • December 1834: Valgt med 303 stemmer: gårdejer og møller Søren H. Revsgaard, Vium Mølle. Modkandidater: proprietær Jens Dalsgaard (far til kunstmaleren Christen Dalsgaard), Krabbesholm (179 stemmer) og proprietær Hans Rasmussen, Nyholm (170 stemmer).
  • 28. januar 1841: Valgt med 194 stemmer: selvejer Peder Lydersen, Hvidbjerg Holmgaard (194 stemmer). Suppleant: Selvejer Jeppe Madsen, Krejbjerg, medlem af Rødding-Krejbjerg sogneforstanderskab fra 1842 (162 stemmer), Søren Revsgaard blev nummer 3 med 95 stemmer.
  • 1847: Peder Lydersen blev genvalgt.
  • Grinderslev Sogns repræsentanter: I en kort tid i 1840'erne var der 4 stænderdeputerede med tilknytning til Grinderslev. Det var: Præsten i Breum Jens Møller, der også blev medlem af Viborg amtsråd, proprietær Grønbech på Eskjær, der ligeledes blev amtrådsmedlem og var medlem af amtets valgbestyrelse, tobaksfabrikant Thomas Funder i Århus, der købte Astrup i 1840, men som var valgt til Stænderne for Århus og Skanderbog købstæder. Den fjerde stænderdeputerede var Spliid, der senere blev ejer af Gammel Skivehus. I stændertiden boede han på Hvenstrup i Vesthimmerland, men han var født i Grinderslev.
  • 3. oktober 1848: Valgt med 436 stemmer: gårdejer Bertel Nørgaard, Krejbjerg (bondeven). Andre kandidater: rektor Frederik Christian Olsen Viborg Skole (170 stemmer) og stiftsamtmand Lucas von Bretton, Viborg, senere ejer af Stårup Hovedgård ved Højslev Kirkeby øst for Skive (102 stemmer).
  • 4. december 1849 (Første valgrunde): Optællingen blev afbrudt, da Bertel Nørgaard havde fået 597 stemmer mod 434 til byfoged Willemoes, Skive.
  • 3. januar 1850 (Omvalg): Bertel Nørgaard blev valgt med 723 stemmer, mens major von Harbou fik 143 stemmer.
  • 4. august 1852: Bertel Nørgaard blev valgt med 351 stemmer, mens gårdejer, sognefoged og Kammerråd Søren P. Lybye, Hem, (moderat konservativ) fik 323.
  • 26. februar 1853: Bertel Nørgaard blev valgt med 545 stemmer, mens Søren Lybye fik 514.
  • 26. maj 1853: Søren Lybye valgtes ved kåring, fordi modkandidaten ølbrygger Thomsen glemte at forlange skriftlig afstemning.
  • 1. december 1854: Bertel Nørgaard blev valgt med 414 stemmer, mens Søren Lybye fik 235.
  • 14. juni 1855: Bertel Nørgaard valgtes ved kåring. (Fra 1858 til sin død i oktober 1862 sad Bertel Nørgaard i Landstinget).
  • 14. juni 1858: proprietær Jacob Knudsen, Moutrup på Mors (Højre) valgtes ved kåring, da Bondevennernes kandidat Jens Sørensen (Villadsen), Rødding, trak sig lige før valget. Jacob Knudsen var ikke tilstede ved valget.
  • 14. juni 1861: Søren Lybye valgtes med 276 stemmer, mens gårdejer Christian Jensen, Vadum (bondeven) fik 264.
  • 7. juni 1864: Chr. Jensen valgtes med 142 stemmer, mens Søren Lybye fik 123.
  • (Brinck-Seidelin til Østergård i Åsted Sogn var medlem af Rigsrådets Folketing i 1864 - 1866).
  • 4. juni 1866: Chr. Jensen (nu Mellempartiets venstre fløj) valgtes ved kåring.
  • 12. oktober 1866: Chr. Jensen valgtes med 513 stemmer, mens baron Adeler på Eskjær fik 75.
  • 22. september 1869: Chr. Jensen valgtes ved kåring.
  • September 1872: Søren Lybye (Mellempartiets højre fløj) valgtes med 627 stemmer, mens Christian Jensen (Det forenede Venstre) fik 575.
  • 14. november 1873: Søren Lybye valgtes med 1020 stemmer, mens Christian Jensen fik 714.
  • 25. april 1876: Chr. Jensen valgtes med 863 stemmer, mens Søren Lybye fik 610. Et par år senere blev Søren Lybye (Højre) medlem af Landstinget.
  • 3. januar 1879: Chr. Jensen valgtes med 684 stemmer, mens fhv. folketingsmand J.J. Christensen fra Ringkøbingegnen (Højre) fik 609. J.J. Christensen havde tidligere været valgt i Skjernkredsen og i Vardekredsen.
  • 7. maj 1881: Chr. Jensen valgtes med 947 stemmer, mens fhv. folketings- og landstingsmand, godsejer Johan Christian Brinck-Seidelin til Østergård i Åsted Sogn (Højre) fik 882.
  • 26. juli 1881: Chr. Jensen valgtes med 1250 stemmer, mens Brinch Seidelin fik 921. Den 16. august 1883 døde Chr. Jensen pludselig.
  • 1883 (suppleringsvalg): gårdejer Jens Peter Dalsgaard, Harre, (Venstre) valgtes med 1420 stemmer, mens Brinch Seidelin fik 890.
  • Juni 1884: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1475 stemmer, mens gårdejer Harald Balling, Ejskjær, (Højre) fik 879.
  • Januar 1887: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1725 stemmer, mens gårdejer Jakob Mikkelsen, Kardybgård i Fjends Herred, (Højre) fik 1041.
  • Januar 1890: Jens Peter Dalsgaard (Moderate Venstre) valgtes med 1791 stemmer, mens Jakob Mikkelsen fik 836.
  • 20. april 1892: Jens Peter Dalsgaard valgtes ved kåring.
  • 9. april 1895: Jens Peter Dalsgaard valgtes ved kåring.
  • 1898: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1540 stemmer, mens redaktør J.P. Sundbo, Esbjerg (Socialdemokratiet) fik 163.
  • 3. april 1901: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1461 stemmer, mens journalist, senere minister C. Nielsen Hauge, tidligere Fur, (Socialdemokratiet) fik 346.
  • 1902 (suppleringsvalg): husmand Carl Hansen, Hem, tidligere Vinde Vestergård, (Venstrereformpartiet) valgtes med 899 stemmer, mens fhv. folketingsmand Anders Kristensen Slot, Ravnholt sydøst for Viborg, (Det moderate Venstre) fik 835 stemmer.
  • 16. juni 1903: Carl Hansen valgtes med 1336 stemmer, mens Jens Mortensen, Tøndering, (Det moderate Venstre) fik 1068 stemmer, og husmand Peter Hansen, Hvingel ved Ringkøbing (Socialdemokrat) 98 stemmer.
  • 29. maj 1906: Carl Hansen valgtes med 1444 stemmer. Jens Mortensen, fik 629 stemmer, lærer Salomonsen, Oddense (Højre) fik 528 stemmer, og redaktør, senere formand for Folketinget Gerhard Nielsen, Skive (Socialdemokrat) fik 256 stemmer.
  • 25. maj 1909: gårdejer Hans Nielsen, Dølby, (Venstreforeningen af 1908) valgtes med 1202 stemmer, mens lærer Salomonsen fik 799 stemmer, og Gerhard Nielsen fik 549 stemmer.
  • 20. maj 1910: Hans Nielsen valgtes med 1657 stemmer, mens residerende kapellan ved Frihavnskirken (fra 1912 sognepræst ved Luther Kirken) Anton Skettrup (gammelmoderat med kraftig støtte fra Højre) fik 829 stemmer.
  • 20. maj 1913: Hans Nielsen, Dølby valgtes med 1848 stemmer, mens proprietær M. Henriksen, Vium Mølle, (Højre) fik 715 stemmer, og husmand, senere landstingsmand Johs. Kr. Johansen (socialdemokrat), Kvosted, fik 348 stemmer.
  • 7. marts 1915: Hans Nielsen valgtes ved kåring.
  • 22. april 1918: Hans Nielsen, Vester Dølby (Uden for partierne) valgtes med 3.622 stemmer (55,4 procent). De tre øvrige kandidater fik omtrent 1.000 stemmer hver. De øvrige kandidater var husmand Johs. Kr. Johansen, Kvosted pr. Løgstrup (socialdemokrat) med 1.081 stemmer, gårdejer Søren Mehlsen, Kristrup (Venstre) med 921 stemmer, Mehlsen var født i Østsalling, og han deltog i landøkonomiske arbejde på Randers-egnen. Den sidste kandidat var gårdejer Aage Chr. Sørensen, Frederiksdal, Konservative Folkeparti med 918 stemmer. Vælgertallet var steget, fordi kvinder og tyende havde fået valgret.

Landstingsvalget i Skive 1910

[redigér | rediger kildetekst]

Ved landstingsvalget i Skive den 20. september 1910 blev der valgt 4 landstingsmænd. Det var direktør J.P. Dalsgaard, Roslev med 57 stemmer (Venstre), forpagter Laust Kristensen, Hurup med 61 stemmer (Venstre), konsul I.M.N. Johnsen, Thisted med 61 stemmer (Højre) og proprietær Olufsen, Kvistgaard ved Struer med 61 stemmer (Højre).

Valgstatististik 2007 - 2022

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 2022

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 8,86831.10+0.92
Danmarksdemokraterne 6,14221.54Nye
Venstre 3,95213.86-18.61
Liberal Alliance 1,8026.32+4.82
Socialistisk Folkeparti 1,7836.25+0.54
Konservative Folkeparti 1,6045.62-0.25
Moderaterne 1,4895.22Nye
Nye Borgerlige 8382.94+1.13
Dansk Folkeparti 5792.03-5.65
Enhedslisten 5161.81-1.49
Radikale Venstre 3781.33-4.88
Alternativet 2841.00-0.11
Kristendemokraterne 1990.70-1.03
Frie Grønne 590.21Nye
Karen Predbjørn Klarbæk 250.09Nye
Total 28,518
Kilde[2]

Folketingsvalget 2019

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Venstre 9,55532.47 | +5.53
Socialdemokratiet 8,87930.18-0.27
Dansk Folkeparti 2,2617.68-13.07
Radikale 1,8266.21+3.15
Konservative 1,7285.87+2.90
SF 1,6815.71+2.84
EL 9713.30-1.79
Stram Kurs 5651.92Nye
Nye Borgerlige 5331.81Nye
KD 5081.73+0.93
Liberal Alliance 4421.50-3.39
Alternativet 3281.11-1.03
Partiet Klaus Riskær Pedersen 1480.50Nye
Total 29,425
Source[3]

Folketingsvalget 2015

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 9,16430.45+1.36
Venstre 8,10626.94-4.20
Dansk Folkeparti 6,24520.75+8.37
EL 1,5315.09+1.34
Liberal Alliance 1,4724.89+0.65
Radikale 9223.06-4.26
Konservative 8932.97+0.39
SF 8642.87-5.78
Alternativet 6442.14Nye
KD 2420.80-0.03
Erik Sputnik 90.03Nye
Total 30,092
Source[4]

Folketingsvalget 2011

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Venstre 9,70131.14-4.07
Socialdemokratiet 9,06429.09+0.88
Dansk Folkeparti 3,85612.38-0.81
SF 2,6968.65-1.44
Radikale 2,2817.32+2.69
Liberal Alliance 1,3224.24+2.81
EL 1,1683.75+2.90
Konservative 8032.58-2.79
KD 2590.83-0.18
Rikke Cramer Christiansen 70.02Nye
Ejgil Kølbæk 00.00-0.01
Total 31,157
Source[5]

Folketingsvalget 2007

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Venstre 9,70131.14-4.07
10,88335.21-1.26 Socialdemokratiet 8,72128.21+0.23
Dansk Folkeparti 4,07813.19+0.34
SF 3,12010.09+4.82
Konservative 1,6605.37-1.33
Radikale 1,4314.63-2.55
Ny Alliance 4431.43Nye
KD 3111.01-0.46
EL 2620.85-0.40
Ejgil Kølbæk 20.01Nye
Total 30,911
Source[6]

Folketingsvalget 2001

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Venstre 12,39133.74+7.19
Socialdemokratiet 11,43231.13-5.90
Dansk Folkeparti 4,54812.39+5.13
Konservative 2,8267.70+0.40
Radikale 2,0215.50-1.51
SF 1,6374.46-0.65
KD 8232.24-0.44
CD 3951.08-2.47
Fremskridtspartiet 3310.90-1.28
EL 3160.86-0.18
Total 36,720
Source[7]

Folketingsvalget 1998

Partier Stemmetal
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 13,48737.03+0.78
Venstre 9,67126.55+0.73
Konservative 2,6577.30-6.75
Dansk Folkeparti 2,6437.26Nye
Radikale 2,5547.01+0.50
SF 1,8605.11-0.12
CD 1,2933.55+1.73
Kristeligt Folkeparti 9772.68+0.86
Fremskridtspartiet 7942.18-4.97
EL 3771.04-0.31
Demokratisk Fornyelse 1060.29Nye
Total 36,419
Source[8]

Folketingsvalget 1994

Parties Vote
Votes % + / -
Socialdemokratiet 13,02136.25-1.09
Venstre 9,27525.82+7.57
Konservative 5,04614.05-1.01
Fremskridtspartiet 2,5707.15-1.60
Radikale 2,3386.51-0.17
SF 1,8805.23-0.47
Kristeligt Folkeparti 6531.82-0.74
CD 6521.82-1.58
EL 4861.35+0.88
Total 35,921
Source[9]

Kredsens grænser

[redigér | rediger kildetekst]

Livø Bredning i Limfjorden har altid været kredsens grænse mod nord. Øen Fur er kredsens nordligste sogn. Mod syd er kredsen landfast med resten af Jylland. Her er kredsens grænse blevet flyttet 6 gange.

Nedenfor er angivet i hvilke perioder de forskellige områder har hørt til kredsen:

Folketingsvalgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg i 2020'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 2026

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 7.00625,30-5,80
Danmarksdemokraterne 4.85117,52-4,02
Venstre 3.81113,76-0,10
SF 3.11911,26+5,01
Liberal Alliance 2.2428,10+1,78
Dansk Folkeparti 1.9617,08+5,05
Moderaterne 1.3915,02-0,20
Konservative 1.1944,31-1,31
Borgernes Parti 7682,77Nyt
Enhedslisten 6072,19+0,38
Radikale Venstre 5121,85+0,52
Alternativet 2220,80-0,19
Knud Gaarn-Larsen 90,03Nyt
I alt 27.693
Kilde[10]

Folketingsvalget 2022

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 8.86831,10+0,92
Danmarksdemokraterne 6.14221,54Nyt
Venstre 3.95213,86-18,61
Liberal Alliance 1.8026,32+4,82
SF 1.7836,25+0,54
Konservative 1.6045,62-0,25
Moderaterne 1.4895,22Nyt
Nye Borgerlige 8382,94+1,13
Dansk Folkeparti 5792,03-5,65
Enhedslisten 5161,81-1,49
Radikale Venstre 3781,33-4,88
Alternativet 2841,00-0,11
Kristendemokraterne 1990,70-1,03
Frie Grønne 590,21Nyt
Karen Predbjørn Klarbæk 250,09Nyt
I alt 28.518
Kilde[2]

Folketingsvalg i 2010'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 2019

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 9.55532,47+5,53
Socialdemokratiet 8.87930,18-0,27
Dansk Folkeparti 2.2617,68-13,07
Radikale Venstre 1.8266,21+3,15
Konservative 1.7285,87+2,90
SF 1.6815,71+2,84
Enhedslisten 9713,30-1,79
Stram Kurs 5651,92Nyt
Nye Borgerlige 5331,81Nyt
Kristendemokraterne 5081,73+0,93
Liberal Alliance 4421,50-3,39
Alternativet 3281,11-1,03
Parti Klaus Riskær Pedersen 1480,50Nyt
I alt 29.425
Kilde[3]

Folketingsvalget 2015

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 9.16430,45+1,36
Venstre 8.10626,94-4,20
Dansk Folkeparti 6.24520,75+8,37
Enhedslisten 1.5315,09+1,34
Liberal Alliance 1.4724,89+0,65
Radikale Venstre 9223,06-4,26
Konservative 8932,97+0,39
SF 8642,87-5,78
Alternativet 6442,14Nyt
Kristendemokraterne 2420,80-0,03
Erik Sputnik 90,03Nyt
I alt 30.092
Kilde[4]

Folketingsvalget 2011

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 9.70131,14-4,07
Socialdemokratiet 9.06429,09+0,88
Dansk Folkeparti 3.85612,38-0,81
SF 2.6968,65-1,44
Radikale Venstre 2.2817,32+2,69
Liberal Alliance 1.3224,24+2,81
Enhedslisten 1.1683,75+2,90
Konservative 8032,58-2,79
Kristendemokraterne 2590,83-0,18
Rikke Cramer Christiansen 70,02Nyt
Ejgil Kølbæk 00,00-0,01
I alt 31.157
Kilde[5]

Folketingsvalg i 2000'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 2007

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 10.88335,21-1,26
Socialdemokratiet 8.72128,21+0,23
Dansk Folkeparti 4.07813,19+0,34
SF 3.12010,09+4,82
Konservative 1.6605,37-1,33
Radikale Venstre 1.4314,63-2,55
Nyt Alliance 4431,43Nyt
Kristendemokraterne 3111,01-0,46
Enhedslisten 2620,85-0,40
Ejgil Kølbæk 20,01Nyt
I alt 30.911
Kilde[6]

Folketingsvalget 2005

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 12.92336,47+2,73
Socialdemokratiet 9.91327,98-3,15
Dansk Folkeparti 4.55212,85+0,46
Radikale Venstre 2.5467,18+1,68
Konservative 2.3736,70-1,00
SF 1.8695,27+0,81
Kristendemokraterne 5201,47-0,77
Enhedslisten 4421,25+0,39
Centrumdemokraterne 2530,71-0,37
Minoritetspartiet 440,12Nyt
I alt 35.435
Kilde[11]

Folketingsvalget 2001

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 12.39133,74+7,19
Socialdemokratiet 11.43231,13-5,90
Dansk Folkeparti 4.54812,39+5,13
Konservative 2.8267,70+0,40
Radikale Venstre 2.0215,50-1,51
SF 1.6374,46-0,65
Kristeligt Folkeparti 8232,24-0,44
Centrumdemokraterne 3951,08-2,47
Fremskridtspartiet 3310,90-1,28
Enhedslisten 3160,86-0,18
I alt 36.720
Kilde[7]

Folketingsvalg i 1990'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1998

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 13.48737,03+0,78
Venstre 9.67126,55+0,73
Konservative 2.6577,30-6,75
Dansk Folkeparti 2.6437,26Nyt
Radikale Venstre 2.5547,01+0,50
SF 1.8605,11-0,12
Centrumdemokraterne 1.2933,55+1,73
Kristeligt Folkeparti 9772,68+0,86
Fremskridtspartiet 7942,18-4,97
Enhedslisten 3771,04-0,31
Demokratisk Fornyelse 1060,29Nyt
I alt 36.419
Kilde[8]

Folketingsvalget 1994

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 13.02136,25-1,09
Venstre 9.27525,82+7,57
Konservative 5.04614,05-1,01
Fremskridtspartiet 2.5707,15-1,60
Radikale Venstre 2.3386,51-0,17
SF 1.8805,23-0,47
Kristeligt Folkeparti 6531,82-0,74
Centrumdemokraterne 6521,82-1,58
Enhedslisten 4861,35+0,88
I alt 35.921
Kilde[9]

Folketingsvalget 1990

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 13.15137,34+6,95
Venstre 6.42518,25+2,96
Konservative 5.30315,06-2,25
Fremskridtspartiet 3.0818,75-1,89
Radikale Venstre 2.3516,68-2,53
SF 2.0075,70-2,78
Centrumdemokraterne 1.1973,40-0,21
Kristeligt Folkeparti 9032,56+0,22
Fælles Kurs 3651,04-0,38
Enhedslisten 1670,47Nyt
Retsforbundet 1310,37Nyt
De Grønne 1230,35-0,32
Det Humanistiske Parti 110,03Nyt
I alt 35.215
Kilde[12]

Folketingsvalg i 1980'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1988

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 11.07430,39+0,15
Konservative 6.30817,31-2,05
Venstre 5.57215,29+1,26
Fremskridtspartiet 3.87610,64+5,27
Radikale Venstre 3.3579,21-1,10
SF 3.0888,48-1,75
Centrumdemokraterne 1.3153,61-0,33
Kristeligt Folkeparti 8532,34-0,53
Fælles Kurs 5191,42-0,12
De Grønne 2430,67+0,03
Danmarks Kommunistiske Parti 1240,34-0,08
Venstresocialisterne 850,23-0,23
Jan Møgelbjerg 140,04Nyt
Ronald Hansen 70,02Nyt
I alt 36.435
Kilde[13]

Folketingsvalget 1987

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 11.04530,24-0,29
Konservative 7.07219,36-1,82
Venstre 5.12414,03-1,64
Radikale Venstre 3.76610,31-0,21
SF 3.73510,23+2,92
Fremskridtspartiet 1.9635,37+1,26
Centrumdemokraterne 1.4383,94-0,70
Kristeligt Folkeparti 1.0482,87-0,68
Fælles Kurs 5641,54Nyt
De Grønne 2320,64Nyt
Venstresocialisterne 1670,46-0,62
Retsforbundet 1570,43-0,61
Danmarks Kommunistiske Parti 1550,42+0,11
Det Humanistiske Parti 370,10Nyt
Socialistisk Arbejderpolitik 190,05+0,01
Marxistisk-Leninistisk Parti 30,01-0,02
I alt 36.525
Kilde[14]

Folketingsvalget 1984

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 11.20030,53-0,91
Konservative 7.77121,18+10,23
Venstre 5.74915,67+0,95
Radikale Venstre 3.85910,52-1,44
SF 2.6837,31+0,07
Centrumdemokraterne 1.7014,64-2,23
Fremskridtspartiet 1.5074,11-6,95
Kristeligt Folkeparti 1.3023,55+0,47
Venstresocialisterne 3951,08+0,08
Retsforbundet 3821,04+0,09
Danmarks Kommunistiske Parti 1130,31-0,26
Socialistisk Arbejderpolitik 160,040,00
Marxistisk-Leninistisk Parti 110,03Nyt
I alt 36.689
Kilde[15]

Folketingsvalget 1981

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 10.73531,44-2,85
Venstre 5.02714,72-0,73
Radikale Venstre 4.08311,96-1,66
Fremskridtspartiet 3.77611,06-0,48
Konservative 3.73710,95+0,95
SF 2.4727,24+3,27
Centrumdemokraterne 2.3466,87+4,10
Kristeligt Folkeparti 1.0523,08-0,34
Venstresocialisterne 3421,00-0,75
Retsforbundet 3260,95-0,91
Danmarks Kommunistiske Parti 1940,57-0,44
Kommunistisk Arbejderparti 360,11-0,21
Socialistisk Arbejderpolitik 140,04Nyt
I alt 34.140
Kilde[16]

Folketingsvalg i 1970'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1979

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 11.92834,29+0,69
Venstre 5.37415,45-0,21
Radikale Venstre 4.73913,62+1,90
Fremskridtspartiet 4.01611,54-2,94
Konservative 3.47810,00+3,09
SF 1.3823,97+1,69
Kristeligt Folkeparti 1.1903,42-1,15
Centrumdemokraterne 9622,77-1,92
Retsforbundet 6481,86-0,40
Venstresocialisterne 6091,75+0,44
Danmarks Kommunistiske Parti 3511,01-0,87
Kommunistisk Arbejderparti 1120,32Nyt
I alt 34.789
Kilde[17]

Folketingsvalget 1977

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 11.33033,60+6,28
Venstre 5.28115,66-8,31
Fremskridtspartiet 4.88414,48+1,66
Radikale Venstre 3.95111,72-4,94
Konservative 2.3296,91+3,32
Centrumdemokraterne 1.5814,69+3,57
Kristeligt Folkeparti 1.5404,57-2,89
SF 7682,28-0,20
Retsforbundet 7632,26+1,02
Danmarks Kommunistiske Parti 6331,88-0,29
Venstresocialisterne 4411,31+0,15
Pensionistpartiet 2240,66Nyt
I alt 33.725
Kilde[18]

Folketingsvalget 1975

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 9.06127,32+3,27
Venstre 7.95123,97+9,07
Radikale Venstre 5.52616,66-6,50
Fremskridtspartiet 4.25312,82-1,94
Kristeligt Folkeparti 2.4767,46+2,54
Konservative 1.1913,59-2,35
SF 8222,48-0,90
Danmarks Kommunistiske Parti 7202,17+0,49
Retsforbundet 4121,24-0,87
Venstresocialisterne 3841,16+0,44
Centrumdemokraterne 3731,12-3,27
I alt 33.169
Kilde[19]

Folketingsvalget 1973

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 7.91524,05-8,71
Radikale Venstre 7.62223,16-6,24
Venstre 4.90514,90-3,56
Fremskridtspartiet 4.85714,76Nyt
Konservative 1.9565,94-3,26
Kristeligt Folkeparti 1.6184,92+1,97
Centrumdemokraterne 1.4444,39Nyt
SF 1.1113,38-1,20
Retsforbundet 6952,11+1,03
Danmarks Kommunistiske Parti 5541,68+0,89
Venstresocialisterne 2360,72-0,05
I alt 32.913
Kilde[20]

Folketingsvalget 1971

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 10.10532,76+0,08
Radikale Venstre 9.06729,40+0,44
Venstre 5.69318,46-0,40
Konservative 2.8399,20-3,62
SF 1.4124,58+1,24
Kristeligt Folkeparti 9112,95Nyt
Retsforbundet 3331,08+0,53
Danmarks Kommunistiske Parti 2440,79+0,17
Venstresocialisterne 2380,77-0,27
I alt 30.842
Kilde[21]

Folketingsvalg i 1960'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1968

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 6.96332,68-4,27
Radikale Venstre 6.16928,96+8,35
Venstre 4.01718,86-1,11
Konservative 2.73112,82+1,23
SF 7123,34-3,00
Venstresocialisterne 2221,04Nyt
Danmarks Kommunistiske Parti 1330,62+0,06
Liberalt Centrum 1210,57-0,80
Retsforbundet 1180,55+0,06
De Uafhængige 1180,55-1,57
I alt 21.304
Kilde[22]

Folketingsvalget 1966

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 7.66136,95-1,53
Radikale Venstre 4.27320,61-0,24
Venstre 4.13919,97+0,10
Konservative 2.40311,59-0,20
SF 1.3146,34+3,55
De Uafhængige 4392,12-1,47
Liberalt Centrum 2851,37Nyt
Danmarks Kommunistiske Parti 1160,56-0,29
Retsforbundet 1010,49-0,32
I alt 20.731
Kilde[23]

Folketingsvalget 1964

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 7.60038,48+2,03
Radikale Venstre 4.11720,85-5,25
Venstre 3.92519,87+2,11
Konservative 2.32911,79+2,48
De Uafhængige 7093,59-1,30
SF 5522,79-0,22
Danmarks Kommunistiske Parti 1680,85-0,10
Retsforbundet 1600,81-0,72
Dansk Samling 1180,60Nyt
Fredspolitisk Folkeparti 720,36Nyt
I alt 19.750
Kilde[24]

Folketingsvalget 1960

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 6.70036,45+4,01
Radikale Venstre 4.79726,10-4,08
Venstre 3.26417,76-2,27
Konservative 1.7119,31+1,78
De Uafhængige 8994,89-0,27
SF 5543,01Nyt
Retsforbundet 2821,53-1,39
Danmarks Kommunistiske Parti 1750,95-0,79
I alt 18.382
Kilde[25]

Folketingsvalg i 1950'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1957

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 5.79132,44-0,83
Radikale Venstre 5.38730,18-3,12
Venstre 3.57620,03+0,44
Konservative 1.3447,53+0,34
De Uafhængige 9215,16+2,07
Retsforbundet 5222,92+1,35
Danmarks Kommunistiske Parti 3111,74-0,25
I alt 17.852
Kilde[26]

Folketingsvalget 22. september 1953

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 5.65533,30-3,09
Socialdemokratiet 5.65033,27+2,40
Venstre 3.32619,59+0,86
Konservative 1.2217,19-1,15
De Uafhængige 5253,09Nyt
Danmarks Kommunistiske Parti 3381,99-0,28
Retsforbundet 2671,57-0,93
I alt 16.982
Kilde[27]

Folketingsvalget 21. april 1953

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 5.84436,39-1,35
Socialdemokratiet 4.95730,87+0,49
Venstre 3.00818,73+0,45
Konservative 1.3398,34-0,01
Retsforbundet 4012,50-0,35
Danmarks Kommunistiske Parti 3642,27-0,13
Dansk Samling 1460,91Nyt
I alt 16.059
Kilde[28]

Folketingsvalget 1950

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 6.21537,74+9,15
Socialdemokratiet 5.00330,38-5,24
Venstre 3.01118,28-3,91
Konservative 1.3758,35+1,33
Retsforbundet 4702,85+0,89
Danmarks Kommunistiske Parti 3952,40-1,12
I alt 16.469
Kilde[29]

Folketingsvalg i 1940'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1947

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 5.82135,62+7,02
Radikale Venstre 4.67328,59-4,10
Venstre 3.62722,19+3,49
Konservative 1.1487,02-1,48
Danmarks Kommunistiske Parti 5753,52-4,12
Retsforbundet 3211,96+1,13
Dansk Samling 1781,09-1,95
I alt 16.343
Kilde[30]

Folketingsvalget 1945

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 5.26132,69-2,48
Socialdemokratiet 4.60328,60-6,83
Venstre 3.01018,70+3,58
Konservative 1.3688,50-2,24
Danmarks Kommunistiske Parti 1.2297,64Nyt
Dansk Samling 4903,04+1,78
Retsforbundet 1340,83+0,23
I alt 16.095
Kilde[31]

Folketingsvalget 1943

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 5.63935,43-0,09
Radikale Venstre 5.59835,17+1,89
Venstre 2.40615,12+2,08
Konservative 1.70910,74+0,42
Dansk Samling 2001,26+1,11
Bondepartiet 1611,01-3,15
DNSAP 1060,67-0,01
Retsforbundet 960,60-0,27
I alt 15.915
Kilde[32]

Folketingsvalg i 1930'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1939

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 4.69735,52-1,54
Radikale Venstre 4.40133,28-0,94
Venstre 1.72413,04-0,49
Konservative 1.36510,32+0,19
Bondepartiet 5504,16+2,33
Danmarks Kommunistiske Parti 2101,59+0,24
Retsforbundet 1150,87-0,73
DNSAP 900,68+0,41
Nationalt Samvirke 520,39Nyt
Dansk Samling 200,15Nyt
I alt 13.224
Kilde[33]

Folketingsvalget 1935

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 4.75737,06+3,35
Radikale Venstre 4.39234,22-2,99
Venstre 1.73713,53-1,80
Konservative 1.30010,13-1,21
Independent People's Party 2351,83Nyt
Retsforbundet 2061,60-0,05
Danmarks Kommunistiske Parti 1731,35+0,60
DNSAP 350,27Nyt
I alt 12.835
Kilde[34]

Folketingsvalget 1932

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 4.47537,21-4,55
Socialdemokratiet 4.05433,71+3,55
Venstre 1.84415,33-1,79
Konservative 1.36411,34+2,17
Retsforbundet 1981,65+0,33
Danmarks Kommunistiske Parti 900,75+0,28
I alt 12.025
Kilde[35]

Folketingsvalg i 1920'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1929

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 4.54841,76+3,25
Socialdemokratiet 3.28430,16+4,31
Venstre 1.86417,12-1,45
Konservative 9999,17-6,02
Retsforbundet 1441,32+0,27
Danmarks Kommunistiske Parti 510,47-0,37
I alt 10.890
Kilde[36]

Folketingsvalget 1926

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 3.72538,51-5,70
Socialdemokratiet 2.50025,85+2,46
Venstre 1.79618,57+0,59
Konservative 1.46915,19+1,50
Retsforbundet 1021,05Nyt
Danmarks Kommunistiske Parti 810,84+0,34
I alt 9.673
Kilde[37]

Folketingsvalget 1924

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 4.26444,21+0,38
Socialdemokratiet 2.25623,39+4,83
Venstre 1.73417,98-1,48
Konservative 1.32013,69-4,00
Danmarks Kommunistiske Parti 480,50Nyt
Landmandspartiet 230,24Nyt
I alt 9.645
Kilde[38]

Folketingsvalget 21. september 1920

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 3.93243,83+3,35
Venstre 1.74619,46-1,74
Socialdemokratiet 1.66518,56+1,39
Konservative 1.58717,69-2,87
Danish Left Socialist Party 420,47Nyt
I alt 8.972
Kilde[39]

Folketingsvalget 6. juli 1920

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Radikale Venstre 2.98340,48-0,86
Venstre 1.56221,20+2,10
Konservative 1.51520,56-0,06
Socialdemokratiet 1.26517,17-1,76
Maris Andr, Larsen 360,49Nyt
Erhverspartiet 70,09Nyt
Frederik Lajer 10,01Nyt
I alt 7.369
Kilde[40]

Folketingsvalget 26. april 1920

Partier Stemmer
Stemmer %
Radikale Venstre 3.15341,34
Konservative 1.57320,62
Venstre 1.45719,10
Socialdemokratiet 1.44418,93
I alt 7.627
Kilde[41]

Europaparlamentsvalgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Danmarksdemokraterne 3.647 20,43 Nyt
Venstre 3.179 17,81 -15,35
Socialdemokratiet 3.013 16,88 -7,55
SF 2.265 12,69 +3,68
Dansk Folkeparti 1.289 7,22 -4,31
Liberal Alliance 1.083 6,07 +4,5
Konservative 1.081 6,06 +1,89
Moderaterne 958 5,37 Nyt
Radikale Venstre 616 3,45 -3,51
Enhedslisten 491 2,75 -0,31
Alternativet 228 1,28 -0,17
I alt 17.850
Kilde[42]

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 7.16933,16+11,34
Socialdemokratiet 5.28324,43+5,16
Dansk Folkeparti 2.49311,53-18,61
SF 1.9489,01+2,40
Radikale Venstre 1.5046,96+1,13
Folkebevægelsen mod EU 1.0074,66-2,69
Konservative 9024,17-2,95
Enhedslisten 6613,06Nyt
Liberal Alliance 3401,57-0,28
Alternativet 3141,45Nyt
I alt 21.621
Kilde[43]

Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Dansk Folkeparti 5.61630,14+15,56
Venstre 4.06521,82-5,54
Socialdemokratiet 3.59119,27-0,98
Folkebevægelsen mod EU 1.3707,35-1,16
Konservative 1.3267,12-3,40
SF 1.2326,61-5,54
Radikale Venstre 1.0865,83+0,83
Liberal Alliance 3451,85+1,57
I alt 18.631
Kilde[44]

Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 5.18627,36+1,57
Socialdemokratiet 3.83920,25-13,79
Dansk Folkeparti 2.76414,58+7,65
SF 2.30412,15+6,39
Konservative 1.99510,52+2,25
Folkebevægelsen mod EU 1.6138,51+3,77
Radikale Venstre 9485,00-1,46
JuniBevægelsen 2541,34-5,51
Liberal Alliance 540,28Nyt
I alt 18.957
Kilde[45]

Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 6.27934,04+15,58
Venstre 4.75725,79-2,03
Konservative 1.5268,27+1,29
Dansk Folkeparti 1.2786,93+1,82
JuniBevægelsen 1.2646,85-6,29
Radikale Venstre 1.1916,46-5,41
SF 1.0635,76+0,24
Folkebevægelsen mod EU 8754,74-1,49
Kristendemokraterne 2131,15-0,89
I alt 18.446
Kilde[46]

Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Venstre 5.33827,82+5,86
Socialdemokratiet 3.54318,46-4,42
JuniBevægelsen 2.52213,14+4,01
Radikale Venstre 2.27811,87+0,46
Konservative 1.3396,98-9,47
Folkebevægelsen mod EU 1.1966,23-1,26
SF 1.0595,52-0,23
Dansk Folkeparti 9815,11Nyt
Centrumdemokraterne 5432,83+2,30
Kristendemokraterne 3922,04+1,01
Fremskridtspartiet 1830,95-2,42
I alt 19.191
Kilde[47]

Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 4.89622,88-6,48
Venstre 4.70021,96-2,23
Konservative 3.52016,45+6,17
Radikale Venstre 2.44111,41+5,31
JuniBevægelsen 1.9549,13Nyt
Folkebevægelsen mod EU 1.6047,49-3,03
SF 1.2305,75+0,18
Fremskridtspartiet 7223,37-2,09
Kristendemokraterne 2211,03-1,75
Centrumdemokraterne 1140,53-5,21
I alt 21.402
Kilde[48]

Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer % + / -
Socialdemokratiet 5.37029,36+9,95
Venstre 4.42524,19+1,36
Folkebevægelsen mod EU 1.92510,52-2,08
Konservative 1.88110,28-6,87
Radikale Venstre 1.1156,10-1,38
Centrumdemokraterne 1.0495,74-0,96
SF 1.0185,57-0,92
Fremskridtspartiet 9995,46+1,78
Kristendemokraterne 5092,78-0,53
I alt 18.291
Kilde[49]

Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark

Partier Stemmer
Stemmer %
Venstre 4.62022,83
Socialdemokratiet 3.92719,41
Konservative 3.47017,15
Folkebevægelsen mod EU 2.55012,60
Radikale Venstre 1.5137,48
Centrumdemokraterne 1.3566,70
SF 1.3146,49
Fremskridtspartiet 7453,68
Kristendemokraterne 6703,31
Venstresocialisterne 720,36
I alt 20.237
Kilde[50]

Folkeafstemninger

[redigér | rediger kildetekst]

Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022[51]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 14.251 62,84
X NEJ 8.427 37,16

Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015[52]

Valgmulighed Stemmer %
X NEJ 13.470 54,36
✓ JA 11.311 45,64

Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014[53]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 11.414 62,96
X NEJ 6.714 37,04

Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009[54]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 15.601 86,16
X NEJ 2.505 13,84

Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000[55]

Valgmulighed Stemmer %
X NEJ 19.832 53,95
✓ JA 16.929 46,05

Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998[56]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 18.683 60,13
X NEJ 12.386 39,87

Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993[57]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 22.979 64,28
X NEJ 12.769 35,72

Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992[58]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 18.706 53,40
X NEJ 16.326 46,60

Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986[59]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 20.555 66,04
X NEJ 10.572 33,96

Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972[60]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 23.311 72,11
X NEJ 9.014 27,89

Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953[61]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 10.420 85,20
X NEJ 1.810 14,80
21 år 6.465 51,19
23 år 6.165 48,81

Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939[61]

Valgmulighed Stemmer %
✓ JA 8.983 93,89
X NEJ 585 6,11

Folketingskandidater pr. 25/11-2018

[redigér | rediger kildetekst]

Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier

[redigér | rediger kildetekst]
Liste Parti Kandidat Bemærk
A Socialdemokratiet Anne Paulin[62]
B Radikale Venstre Andreas Steenberg
C Det Konservative Folkeparti
D Nye Borgerlige Helge Hoffmann[63]
F Socialistisk Folkeparti
I Liberal Alliance
O Dansk Folkeparti Anette Svindborg[64]
V Venstre Inger Støjberg[65]
Ø Enhedslisten Lars Dohn[66]
Å Alternativet Stine Isaksen

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "Skivekredsen". dst.dk. Hentet 2026-03-10.
  2. 1 2 "FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  3. 1 2 "FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  4. 1 2 "FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  5. 1 2 "FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  6. 1 2 "Folketingsvalget den 13. november 2007". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  7. 1 2 "BMTABEL" (PDF). valg.im. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. februar 2023. Hentet 2023-06-27.
  8. 1 2 "VALG98" (PDF). valg.im. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. juni 2023. Hentet 2023-06-27.
  9. 1 2 "VALG94" (PDF). valg.im. Hentet 2023-06-27.
  10. ↑ "FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026". valg.im. Hentet 2026-03-27.
  11. ↑ "valg2005.book" (PDF). valg.im. Hentet 2023-06-27.
  12. ↑ "VALG90" (PDF). valg.im. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. maj 2021. Hentet 2023-06-27.
  13. ↑ "Folketingsvalget den 10. maj 1988". valg.im. Hentet 2023-06-27.
  14. ↑ "Folketingsvalget den 8.september 1987". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  15. ↑ "Folketingsvalget den 10. januar 1984". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  16. ↑ "Folketingsvalget den 8. december 1981". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  17. ↑ "Folketingsvalget den 23. oktober 1979". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  18. ↑ "Folketingsvalget den 15. februar 1977". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  19. ↑ "Folketingsvalget den 9. januar 1975". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  20. ↑ "Folketingsvalget den 4. december 1973". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  21. ↑ "Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  22. ↑ "Folketingsvalget den 23. januar 1968". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  23. ↑ "Folketingsvalget den 22. november 1966". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  24. ↑ "Folketingsvalget den 22. september 1964". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  25. ↑ "Folketingsvalget den 15. november 1960". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  26. ↑ "Folketingsvalget den 14. maj 1957". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  27. ↑ "Folketingsvalget den 22. september 1953". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  28. ↑ "Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  29. ↑ "Folketingsvalget den 5. september 1950". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  30. ↑ "Folketingsvalget den 28. oktober 1947". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  31. ↑ "Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  32. ↑ "Rigsdagsvalgene i marts og april 1943". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  33. ↑ "Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  34. ↑ "Folketingsvalget den 22. oktober 1935". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  35. ↑ "Folketingsvalget den 16. november 1932". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  36. ↑ "Folketingsvalget den 24. april 1929". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  37. ↑ "Folketingsvalget den 2. december 1926". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  38. ↑ "Folketingsvalget den 11. april 1924". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  39. ↑ "Rigsdagsvalgene september-oktober 1920". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  40. ↑ "Rigsdagsvalgene juli-august 1920". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  41. ↑ "Folketingsvalget den 26. april 1920". dst.dk. Hentet 2023-06-27.
  42. ↑ "EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024". dst.dk. Hentet 2024-06-10.
  43. ↑ "EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019". dst.dk. Hentet 2023-07-01.
  44. ↑ "EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014". dst.dk. Hentet 2023-07-01.
  45. ↑ "EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009". dst.dk. Hentet 2023-07-01.
  46. ↑ "EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13, JUNI 2004" (PDF). im.dk. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. juli 2023. Hentet 2023-07-01.
  47. ↑ "VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10, JUNI 1999" (PDF). im.dk. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. juli 2023. Hentet 2023-07-01.
  48. ↑ "VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9, JUNI 1994" (PDF). im.dk. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. juli 2023. Hentet 2023-07-01.
  49. ↑ "Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989". dst.dk. Hentet 2023-07-01.
  50. ↑ "Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984". dst.dk. Hentet 2023-07-01.
  51. ↑ "FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  52. ↑ "FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  53. ↑ "FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  54. ↑ "FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  55. ↑ "FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA" (PDF). valg.im. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. juli 2023. Hentet 2023-07-05.
  56. ↑ "FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN" (PDF). valg.im. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. juli 2023. Hentet 2023-07-05.
  57. ↑ "FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  58. ↑ "Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  59. ↑ "Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  60. ↑ "Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  61. 1 2 "Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger". dst.dk. Hentet 2023-07-05.
  62. ↑ "Folketingskandidater". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  63. ↑ "Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark | Nye Borgerlige". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  64. ↑ https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/reffix[permanent dødt link]
  65. ↑ Folketingskandidater - Venstre
  66. ↑ "Folketingskandidater > Enhedslisten". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skivekredsen&oldid=12324505"