calcium-stofskiftet

Den danske kost indeholder 600-1400 mg calcium pr. dag. Hovedparten stammer fra mejeriprodukter. Det anbefales, at voksne mænd dagligt indtager 600 mg og kvinder 800 mg calcium for at undgå aldersbetinget knogleskørhed. ¹/₂ l mælk og 25 g ost dagligt vil således dække calciumbehovet hos de fleste. Mange forskere mener dog, at disse anbefalinger er for lave, og anbefaler op til 1500 mg dagligt for kvinder efter overgangsalderen. Det er desuden vigtigt, at børn i vækstperioden får kalk nok.

Fra 2 uger til 4-års alderen anbefales et dagligt tilskud på 10 μg (400 IE) D-vitamin. Fra 4 års alderen anbefales alle i vinterhalvåret et dagligt D-vitamin tilskud på 5-10μg (400 IE). Særlige grupper (gravide, mørk hud, undgår sol) har brug for 10 µg året rundt. Ældre (over 70 år) anbefales 20 µg (800 IE) D-vitamin dagligt hele året gerne i kombination med 800 mg calcium.

D-vitamin tilføres fra kosten (specielt fed fisk) og dannes desuden i huden ved solbestråling. D-vitamin omsættes først i leveren og derefter i nyrerne, hvor der dannes aktivt D-vitamin (1,25-dihydroxyvitamin-D). Det aktive D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen, fremmer forkalkningsprocesserne i knoglevævet og stimulerer aktiviteten af såvel knoglenedbrydende som -opbyggende celler.

Parathyreoideahormon er et protein, der dannes i de fire biskjoldbruskkirtler på halsen. Dannelsen stimuleres, når calciumindholdet i blodet falder. PTH øger blodets indhold af calcium ved at stimulere frisætningen fra skelettet, øge nyrernes evne til at tilbageholde calcium og fremme deres omdannelse af D-vitamin til aktivt D-vitamin.

Kalcitonin er et hormon, der dannes i specielle C-celler i skjoldbruskkirtlen. Dannelsen øges, når blodets indhold af calcium stiger. Hormonets hovedvirkning er at holde blodets calciumindhold konstant ved at hæmme frisætningen fra skelettet og øge udskillelsen gennem nyrerne. Kalcitonin virker betydeligt svagere end PTH.

Aldersbetinget knogleskørhed (osteoporose) er en fremadskridende alders- og hormonbetinget nedsættelse af knoglemængden og -styrken med udvikling af knoglebrud efter små dagligdags belastninger. Sygdommen skyldes, at alle mennesker efter 30-årsalderen årligt mister 0,5-1 % af kalkindholdet i deres skelet. Hos kvinder ses desuden et øget knogletab efter overgangsalderen. Hver tredje kvinde og hver tyvende mand vil opleve sådanne knoglebrud i løbet af deres levetid. Bruddene opstår specielt i ryghvirvlerne, lårbenshalsene, underarmene, overarmene og bækkenet. Bruddene i ryghvirvlerne medfører aftagende legemshøjde, rundryggethed og ofte kroniske smerter. Risikoen for at udvikle knogleskørhed kan nedsættes ved en calcium- og D-vitaminrig kost, vedvarende fysisk aktivitet og nedsat forbrug af tobak og alkohol. Overvægt synes at beskytte specielt mod hoftebrud. Hos kvinder kan hormonbehandling efter overgangsalderen medvirke til at bevare skelettet. Det er desuden vigtigt at forebygge faldulykker.

Engelsk syge, der betegnes rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne, udgør en gruppe af erhvervede eller arvelige sygdomme med udvikling af knogledeformiteter på grund af D-vitamin-mangel, forstyrrelser i D-vitamin-omsætningen eller fosfatmangel. I det første leveår kan ses kramper, slaphed og nedsat vækst. Desuden ses forsinket tandfrembrud, bløde kranieknogler og senere tiltagende krumning af de vægtbærende knogler. Hos voksne kan ses knoglesmerter og -ømhed, nedsat muskelkraft og gangbesvær. Mange ældre med knogleskørhed har også D-vitamin-mangel og udvikler en blandingstilstand mellem osteoporose og osteomalaci. Sygdommen behandles med D-vitamin og calciumtilskud. Ved de sjældne former, der skyldes fosfatmangel, gives fosfattilskud.

Forøget calciumindhold i blodet (hypercalcæmi) forekommer ved forskellige sygdomme og opdeles overordnet i:

• Hyperparathyroid hypercalcæmi hvor der samtidigt men for højt kalkindhold i blodet er for meget biskjoldbruskkirtel hormon (PTH). Er oftes forårsaget af at en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne er overaktiv (primær hyperparathyroidisme). Tit kan der ikke findes en egentlig forklaring på sygdommen. Behandling med lithium vides at være en årsag.
• Non-parathyroid hypercalcæmi hvor der samtidigt men et for højt kalkindhold i blodet er en nedsat koncentration af biskjoldbruskkirtel hormon (PTH). Kan være forårsaget af forskellige kræftsygdomme i eller uden for skelettet, D- og A-vitaminforgiftning, visse bindevævssygdomme med øget dannelse af aktivt D-vitamin i det syge væv, forhøjet stofskifte, nedsat binyrebarkfunktion og visse vanddrivende lægemidler (thiaziddiuretika).

Symptomer på hypercalcæmi er træthed, madlede, kvalme, forstoppelse, øget vandladning og væskeunderskud. Nyresten kan forekomme og patienterne har ofte en øget risiko for knoglebrud..

Behandlingen omfatter væskebehandling og behandling med calciumsænkende lægemidler. Den tilgrundlæggende årsag skal forsøges identificeret og behandlet. Ved hyperparathyroid hypercalcæmi er behandlingen kirurgisk.

Nedsat calciumindhold i blodet (hypocalcæmi) ses bl.a. ved nedsat dannelse eller virkning af biskjoldbruskkirtelhormon (hypoparathyroidisme), D-vitaminmangel og nedsat nyrefunktion. Symptomerne, der specielt forekommer ved hurtigt indsættende fald i indholdet af ioniseret calcium, omfatter snurren omkring mund, i fingre og tæer, stivhed i fingre og hænder, der indtager en karakteristisk pyramidestilling, samt epilepsilignende kramper. Grå stær (katarakt) og forkalkninger i hjernen kan ses ved langvarig sygdom. Hos børn ses abnorm tandudvikling. Behandlingen består af store mængder D-vitamin samt et calciumtilskud.

Ved nedsat nyrefunktion ses en række knoglesygdomme, der sammenfattes under betegnelsen renal osteodystrofi. Der kan ses knoglesmerter, -brud og -deformiteter samt nedsat calciumindhold i blodet. Behandlingen er vanskelig og ikke afklaret.

Pagets sygdom er en irritationstilstand i et afgrænsede områder af skelettet. Der kan ses smerter, deformiteter og brud samt tryk på nerver og andre strukturer. Sygdommen behandles medicinsk med bl.a. bisfosfonat.