lændesmerter

Når der ikke kan påvises en årsag til lændesmerterne, kaldes det uspecifikke lændesmerter. Flere forhold disponerer til lændesmerter, fx mange tunge løft, hyppige vridbevægelser i ryggen, akavede arbejdsstillinger samt pludselig og uventet fysisk belastning.

Derudover har tvillingeundersøgelser vist, at arvelighed spiller en betydelig rolle for udviklingen af smerter i lænden. Sparsom motion i dagligdagen øger også risikoen, og siddende arbejde kan forværre lændesmerter hos personer, som i forvejen har rygsmerter i perioder. Psykiske faktorer som stress og depression er også risikofaktorer, og depression kan forværre og vedligeholde smerter i lænden. Rygning kan øge risikoen for langvarige lændesmerter.

Lændesmerter, der opstår af en specifik årsag, kan fx skyldes en diskusprolaps, som kan være ledsaget af nerverodssymptomer i form af iskiassmerter, afsvækkede reflekser, føleforstyrrelser og evt. muskellammelser. Lændesmerter kan skyldes et brud på ryggen, hos ældre også efter et mindre fysisk traume. Gigtsygdomme er sjældnere årsager, fx Bekhterevs sygdom og psoriasisgigt, som typisk indebærer smerter om natten, stivhed i kroppen om morgenen og lindring af smerterne ved bevægelse. Andre sjældne årsager, som også er vigtige at kende, da der er gode behandlingsmuligheder, er infektioner i ryghvirvel eller diskus, som benævnes spondylitis og discitis. Endnu sjældnere er kræft, særligt hos ældre, som oftest skyldes kræft andetsteds i kroppen.

En grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse er grundlaget for afklaring. Dette vil i langt de fleste tilfælde kunne afgøre, om der mest sandsynligt foreligger uspecifikke lændesmerter, eller om der er mistanke om specifik rygsygdom. Der kan evt. være behov for en observationsperiode mhp. om smerterne og problemerne med at fungere er aftagende eller tiltagende.

Vigtigst er sygehistorien, som kan kortlægge:

• om der tidligere har været rygsmerter
• om smerterne er opstået pludseligt eller gradvist
• hvor længe smerterne har varet
• om der har været et fysisk traume
• om smerterne er tiltagende eller aftagende
• om de sidder mest i ryggen eller i det ene ben
• hvad der gør smerterne værre eller bedre
• hvor mange problemer der er mht. at få hverdagen til at fungere
• om der har været rygsmerter hos forældre eller søskende

Ved alvorlige smerter, hvor der også er symptomer i benene, afklares det, om der er normal kontrol over vandladning for at undersøge, om der kan foreligge cauda equina syndrom. Dette er en sjælden tilstand, der kræver operation inden for det første døgn. Hvor der ikke er mistanke om diskusprolaps, kan specifikke spørgsmål mht. gangfunktion afklare, om bensmerter skyldes spinalstenose eller dårligt kredsløb. Der spørges desuden, om personen i øvrigt føler sig rask i fysisk og psykisk henseende, og om evt. sygemelding, da sygemelding øger risikoen for manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved den kliniske undersøgelse af ryggen kan der evt. påvises nedsat bevægelighed af ryggen eller skævhed af ryggen ved bl.a. at iagttage ryggen ved foroverbøjning. Ved lokal testning med såkaldt springing test og perkussion kan undersøges, på hvilket højdeniveau ømheden er mest udtalt, og ved palpation kan det vurderes, om der er lokal eller udbredt muskelømhed. Hvis der er oplyst om manglende eller delvis manglende kontrol over vandladning eller afføring, undersøges følesans og refekser omkring endetarmsåbningen, og det undersøges om blæren kan tømmes.

Ved den kliniske undersøgelse af benene kan en mistanke om evt. specifik årsag afklares. Fx undersøges det, om der er normal muskelkraft eller andre tegn på nerverodspåvirkning (strakt benløft, følesans på huden, reflekser). Endvidere undersøges for ledbevægelighed og bevaret kredsløb i fødderne. Dog er undersøgelsen af benene som regel normal, når der udelukkende er lændesmerter og ikke bensmerter.

Engang imellem kan det være nødvendigt at supplere med røntgenundersøgelse, fx hvis smerterne er opstået efter et fysisk traume, eller en MR-scanning, fx ved længerevarende symptomer og tegn på nerverodspåvirkning. Dette kan også være relevant, hvis lændesmerterne har varet i lang tid eller er tiltagende og medfører problemer med at fungere. I så tilfælde vil der samtidig blive henvist til vurdering på Rygcenter, som vil informere om svar på MR-scanning. Svar på MR-scanning af lænderyggen må betragtes som en specialist opgave, da både degenerative forandringer ("slidgigt") og diskusprolaps er hyppigt forekommende hos personer uden lændesmerter og derfor ikke behøver at være årsagen eller hele årsagen til de aktuelle smerter.

Den eneste kendte forebyggende indsats mod lændesmerter er tilstrækkelig fysisk aktivitet i dagligdagen, fx i form af motion, øvelser og/eller træning. Det er undersøgt, om instruktion i korrekt løfteteknik og reduktion af fysisk belastning på arbejdspladser virker forebyggende mod lændesmerter, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Det psykiske arbejdsmiljø er derimod vist at have betydning i forebyggelsen af lændesmerter. Målrettet fysisk træning af ryggen har både en forebyggende effekt og en lindrende virkning ved langvarige lændesmerter.